Indretning af lille værksted

Jeg er i gang med at indrette mit lille værksted på ny. Ville høre om der er noget jeg bør tænke på, i forhold til indretningen.

Jeg har lavet følgende:

På den ene væg er der opsat 3 store hylder i 50x250 cm. De er lavet i kryfsfiner plader, og er sat på rack skinner, så man kan hæve og sænke dem efter behov. 

På den anden væk sætter jeg 4 mindre hylder op, i 30x160 cm, ligeledes krydsfiner og på rack skinner. 

Jeg har købt et læs gennemsigtige plast kasser, til at stille på Hylderne - bare de billige fra Jem og Fix. De er ikke skide kønne, men de er praktiske - man kan se hvad der er i, og hurtigt smide ting i efter brug. Havde bare tænkt at lave kategorier. F.eks. elværktøj i en, diverse sandpapir i en anden, skruer i en tredje - osv. tror det er nemmest for mig at holde orden sådan.

Jeg har så på den tredje væg lavet et bord, som er 2 krydsfiner plader der er limet sammen. Det er lavet i et hjørne, med 2 lægter på væggene og så er der 1 ben. Måske laver jeg en skrå lægte på midten som forstærkning, som går 45grader ind mod væggen.

Over bordet, vil jeg lave en lille hylde til at have akku opladere på. 

På den sidste væg har jeg så den klassiske tavle, hvor man kan hænge værktøj op.

Gulvet er rå beton, det vil jeg lige give noget beton maling. Der ligger noget tynd vinyl på nu, som jeg hiver af.


Er der andet som jeg bør tænke på? :)

16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg vil foreslå du laver en reol til opladere og skruemaskiner et mere ydmygt sted. Når du har brug for en maskine er det jo ligemeget om du henter det i den anden ende af værkstedet eller lige over hovedet på dig. Du har mere brug tommestokke, blyanter, vinkel, skærekasse osv i nærheden. Godt lys over arbejdsbordet er et must! Du kan ikke nøjes med loftslys. At du anbringer bordet i et hjørne afskærer dig fra visse arbejder med lange genstande, men det kan vel ændres. Kasser med skruer og søm, har jeg erfaring for, skal være dobbelt så store som man troede. Hav godt med mindre plastkasser til anbrud af skruer og søm. Der er ikke nogetværre end at have en kasse til 500 skruer, og der er 30 tilbage. Stikkontakter .... masser af stikkontakter. Hyldeophængene håber jeg du har 4 vanger på den lange 2,5 meter væg. Det er irriterende at skulle vurdere om man kan sætte en kasse mere op, inden hylden falder ned. Skuffer er godt at have til brugsanvisninger, garantibevis osv. To skraldespande til affald og jern er nødvendigt. Er der lofthøjde til det, ville jeg lægge strøer ud af flækkede brædder og lægge et trægulv af høvlede forskallinger feks 16x100. Det luner og er betydeligt rart at o0holde sig på i længere tid.


 

IT manden skrev den 15-08-2018 07:29:11

Jeg er i gang med at indrette mit lille værksted på ny. Ville høre om der er noget jeg bør tænke på, i forhold til indretningen.

Jeg har lavet følgende:

På den ene væg er der opsat 3 store hylder i 50x250 cm. De er lavet i kryfsfiner plader, og er sat på rack skinner, så man kan hæve og sænke dem efter behov. 

På den anden væk sætter jeg 4 mindre hylder op, i 30x160 cm, ligeledes krydsfiner og på rack skinner. 

Jeg har købt et læs gennemsigtige plast kasser, til at stille på Hylderne - bare de billige fra Jem og Fix. De er ikke skide kønne, men de er praktiske - man kan se hvad der er i, og hurtigt smide ting i efter brug. Havde bare tænkt at lave kategorier. F.eks. elværktøj i en, diverse sandpapir i en anden, skruer i en tredje - osv. tror det er nemmest for mig at holde orden sådan.

Jeg har så på den tredje væg lavet et bord, som er 2 krydsfiner plader der er limet sammen. Det er lavet i et hjørne, med 2 lægter på væggene og så er der 1 ben. Måske laver jeg en skrå lægte på midten som forstærkning, som går 45grader ind mod væggen.

Over bordet, vil jeg lave en lille hylde til at have akku opladere på. 

På den sidste væg har jeg så den klassiske tavle, hvor man kan hænge værktøj op.

Gulvet er rå beton, det vil jeg lige give noget beton maling. Der ligger noget tynd vinyl på nu, som jeg hiver af.


Er der andet som jeg bør tænke på?

 Hej

Jeg har selv et værksted på 16m2, der er isoleret. Jeg overtog huset i marts, og tænker at det skal indrettes i løbet af vinteren.

Har du børn? Det har jeg (7 og 10) , som begge godt kan lide at lege med træ og lave hobbyting. Værkstedet skal således også være et hobbyrum.

Det betyder at jeg gerne vil:

  • have flisegulv for lettere at kunne feje mm. - i den tilstødende garage skal der også være flisegulv
  • Jeg vil have en elradiator, så jeg kan holde en temperatur på min 15 graden året rundt. Har også tænkt på en lille luft/luft varmepumpe
  • Godt arbejdslys - der mangler lidt, så jeg overvejer nogle ledpaneler, suppleret med noget kvalitetslys (halogen med høj Ra/CRI værdi) over arbejdesbordenen, hvor den store vil stå og male mm.
  • Et stort arbejdsbord og en mindre høvlbænk
  • Reol på endevæg, og så gennemsigtige plastikasser (Ikea), som dig - netop for at kunne se hvad der er i.
  • Så skal der også være kattelem i, så kattene kan sove der om vinteren, hvis de er for beskidte til at komme indenfor i stuen ;-)
  • Jeg er også igang med at trække netværkskabel, da min server også skal stå her.
  • Et godt anlæg skal der også være plads til :-)

Hvad har du af arbejdsbord?


 -------

tilflytter til det midtjyske

--------
uldal skrev...
  •  God ide med at have opladere et andet sted - det er jo netop ikke noget man bruger ved arbejdsbordet. Så laver jeg en mindre hylde, med plads til de ting man lige skal have ved hånden.
  • Bordet er nødt til at stå i hjørnet. Det er der vinduet er, så jeg kan kigge ud når jeg laver noget. Lange emner er som regel træ der skal saves - dertil har jeg en kapsav på bord, som står så der er mulighed for de lange emner der.
  • Stikkontakter - de er 3 nu, men klart - der skal nogen flere op.
  • Hyldeophæng - der er 4 på de store hylder, og 3 på de mindre.
  • Der er ikke ret meget loftshøjde, så trægulv er nok ikke muligt. Men man kan få nogen skum plader i Harald Nyborg til at stå på, måske de kan bruges. 
  • God ide med en forkantliste. Det skal vel bare være noget stål? Kan man forsænke det på en eller anden måde? Eller må jeg leve med at der så er en kant oppe på bordet?


Tosch skrev den 15-08-2018 08:32:09
  • Jeg har lavet et bord af 2 krydsfiner plader der er limet sammen. Begge er 15mm plader.
  • Helt klart vigtigt med godt lys - jeg smider et par Hue Lightsrips op, og så måske en arbejdslampe hvis det bliver nødvendigt.
  • Anlæg - ja klart! Det må jeg også have.
  • Netværkskabel.. Det er old news. I dag kører alt trådløst og mine servere er virtuelle.

jeg kører også trådløst - endda med min gl PC, hvor der sidder en dongle i en USB udgang. Forkantliste hmmmm - jeg elsker træ, så en 35 mm af eg. Men en vinkelliste af metal er stabil overfor vold! Tosch vil ha halogen op! ahhh, prøv lige med lavenergi først. Du får et chock over effekten og nul varme og store skygger. Din datter vil elske, vhis du vælger dioder, der er "farveægte", dvs dagslys.

IT mand: den med gulvet - et flækket brædt på 15 mm tykkelse pr 40 cm som strøer. underneden en dug og mellem strøer isoler-måtter for feks klikgulv eller flamingo. Ovenpå 16 mm træ. det giver 3 cm højdetab. Jeg har haft både beton og har træ på 13. år og sværger  til det. Rengøring er intet problem med den Alto støvsuger, som ALLE har i et værksted. Fordelen er også, at du kan trække det installationskabel der skal til for at sætte stikkontakter op til: Kompressor, opladere og de elværktøjer du bruger flere af på een gang.

PS: Det er en go idé at sætte en hylde op over døren. Det er tom plads. jeg bruger den til reb, presseninger, forlængerledninger, kabeltromler, lange skruetvinger  osv.


 

Annonce
IT manden skrev den 15-08-2018 09:16:04


  • Jeg har lavet et bord af 2 krydsfiner plader der er limet sammen. Begge er 15mm plader.
  • Helt klart vigtigt med godt lys - jeg smider et par Hue Lightsrips op, og så måske en arbejdslampe hvis det bliver nødvendigt.
  • Anlæg - ja klart! Det må jeg også have.
  • Netværkskabel.. Det er old news. I dag kører alt trådløst og mine servere er virtuelle.
  •  Hvor dybe er dine krydsfinerplader?
  • Netværkskabel er ikke old news ;-) Jeg har også et godt wifi signal, men latency, stabilitet, sikkerhed og overførselshastighed er ikke det samme som på et gigabit netværk og fiber ud af huset :-) Det er også rart med en backup udover den i skyen ;-)

 -------

tilflytter til det midtjyske

--------

Sørg for rigeligt med stikkontakter. 4 er ingenting i et værksted hvor du hurtigt har brugt 1 til kap-sav, 1 til anlæg, 2-4 til batteri ladere, 1 til køl/frys, 1 til støvsuger, 1 til boresøjle, 1 til slibesten..... Brug evt. nogle af dem fra onkel harald med 3 stik, så er det 1 ledning pr 3 stik, har jeg sat op i min svigermors sy-stue, 1 i hvert hjørne, plus klassisk dobbelt stik ved døren.

Nu ikea er ind over, kan du købe en stang med små beholdere der kan hænges på, til blyanter, tomme stok, stik savs klinger etc.

Tænk over din affalds sortering i værkstedet også, afhængig af hvilke emner du bearbejder mest derude, er det smart med papir, metal, træ (småt brændbart), plast, organisk/bio bare for at nævne nogle. Ikea har en lille bænk du kan have små spande nede i, så kan der være dobbelt effekt af den.

Hvad med din stige?

Et par kroge i loftet til ophængning af cykler når de skal lappes/serviceres


Jeg kører også med kablet netværk, da det kan trække flere data til at afspille film fra serveren, plus det forbedrer IT sikkerheden betydeligt. Ellers er du oppe i at skulle køre AC standard med MIMO for at have en bare nogenlunde hastighed, hvilket er svært gennem murværk.


 

Rigtig gode input! Jeg er ikke sikker på hvor meget der er plads til over døren, men det tjekker jeg da lige.

Tosch - jeg har ingen store filer lokalt, så kabel er ikke nødvendigt. Jeg måler lige bordpladen når jeg kommer hjem. Kan ikke huske det i hovedet..

Steensen - hvad hedder de Ikea ting du nævner? Dem vil jeg godt se nærmere på.


Der er ikke plads til at lave en hylde over døren desværre... 

Affalds sortering er også en god ide at få tænkt ind, mange tak! Tror jeg kan nøjes med småt brændbart og metal...  


I er nogen guttermænd, det er fedt med en masse gode råd!

Man kan købe mange fine kasser. Men jeg foretrækker de frugtkasser man kan tage med hjem fra supermarkedet. De er 60 cm dybe og kan stables. Skriver så en seddel på dem hvad der er i dem. Ikke i detaljer men sådan mere VVS  - TRÆSKRUER - SØM - MASKINSKRUER o.s.v 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også