Jeg er på udkig efter en søjleboremaskine som primært skal bruges til arbejde i træ, men må også gerne kunne bruges til småopgaver i metal.
Budgettet er lille: 1000-1500 maks. Gerne mindre.
Jeg har nu været i forskellige byggemarkeder og set på de forskellige billige kinamodeller der tilbydes i det prisleje. Det virker vitterligt billigt. Alle jeg har rørt ved har haft markant slør. Jeg vil gætte på at hver jeg har set har næsten 1mm slør, når borehovedet er helt nede.
Flere har også slør i bord/plan, så man ikke kan stole på at den fx bliver i 45 grader.
Det ser ikke engang ud til, at det bliver bedre, hvis jeg nu sætter budgettet op med 1000 kr. Man skal tilsyneladende meget længere op i pris for at der bliver lavet noget ordentligt. I hvert fald de steder jeg har kigget.
Er det mig der har været uheldig? Er der nogle mærker som godt kan levere noget fornuftigt til de penge? Eller er jeg nødt til at gå efter noget brugt?
Hvis jeg nu skal købe noget brugt, hvad skal jeg så gå efter?
Hvilke ting skal jeg kigge på? Er der noget jeg skal være specielt opmærksom på eller evt. undgå?
Der er desværre ikke så mange af de gamle der tager 230 V, så det indskrænker udvalget betragteligt.