Sorry, ABSOLUT ingen moderne filler i svindrevnerne. Det vil nemlig ikke kunne holde og ødelægger boret endnu mere ved at lave revnen længere. Det eneste du må komme i, hvis det overhovedet er nødvendigt, er noget der kan skydes ud igen når boret udvider sig når jollen kommer på vandet. Vil revnen ikke lukke sig ved ved jollen kommer på vandet i et par dage, kan du stoppe oksetælle i revnen og dermed stoppe lækken. Alternativt kan der tildannes et stump pind af samme træsort som boret, som du så klinker på indersiden af boret med klinker af samme type der er brugt til bygningen med oksetalg mellem fladerne efter de er smurt med trætjære. Husk at slibe eventuel lak væk først da trætjæren ellers ikke kan trænge ind i træet.
Skrabemærkerne sliber du bare af og lakere. De er opstået ved jollen har ligget op af en sten eller lignende.
Undres dog over du ikke skriver noget om jollen er tæt eller det modsatte ???
I mine øjne ligner jollen en der har lagt i et skur hovedparten af sin levetid og kun været på vandet lejlighedsvis.