Nordlux med sensor lyser konstant

nielslbeck
nielslbeck
Indlæg: 1
Postnr:
nielslbeck nielslbeck

Jeg har en Nordlux Plafond Melo 34 med sensor i brusenichen. Den har fungeret upåklageligt i et par år, men nu er den begyndt at lyse konstant. 

Jeg har forsøgt at ændre på indstillingerne for at se, om andre indstillinger fungerede - men den lyser stadig konstant. Der er ikke nogen afbryder, men jeg har prøvet at tage strømmen i hele huset for at se, om den blev nulstillet og ville fungere igen - det er heller ikke tilfældet.

Nogen der har oplevet noget lignende med en Nordlux sensor eller bare har en idé til, hvordan jeg får den til at fungere korrekt igen?

Mvh Niels

uldal
uldal
Indlæg: 4052
Postnr: 6500
uldal uldal

et par år for en Nordlux er vist også meget godt.

 

je_ns
je_ns
Indlæg: 4198
Postnr: 0000
je_ns je_ns

Jeg havde 4 stk Nordlux, for nogle år siden, dem var der en del bøvl med.

Skiftede til Servodan, de har til gengæld fungeret perfekt.

Hellere eje, end at leje.
nielslbeck
nielslbeck
Indlæg: 1
Postnr:
nielslbeck nielslbeck

Ja, et par år er måske ok. Jeg er bare træt af, at alting skal være brug-en-kort-periode-og-smid-det-så-ud. Lampen fejler jo intet i sig selv.

For nogle år siden døde min lækre Yamaha soundbar. Jeg søgte lidt på nettet og fandt ud af, at hvis jeg skiftede en dims på printkortet ville den fungere igen. Så frem med loddekolben og efter 1 times arbejde, mange skruer der blev løsning og efterfølgende skruet fast igen samt 16,23 kr. fungerede soundbaren igen - og den har spillet perfekt siden. Dermed blev verden fri for endnu en dims der blev gravet ned eller brændt og jeg sparede mange tusinde kroner.

En lampe til under 500 kr. kan nok ikke helt sammenlignes rent økonomisk - men jeg er bare træt af at smide alting ud så snart der er lidt problemer. Det gavner i hvert fald ikke miljøet og vores efterkommeres muligheder for at blive på denne planet.

Vil du være med? Log ind for at svare.