Køkkenidéer til bordplade over køleskabe?

LukasS
LukasS
Indlæg: 7
Postnr:
LukasS LukasS

Hej alle lav-det-selv'ere,

Vi er lige flyttet ind i en lejlighed, hvor pladsen er lidt trang, og ligeledes funktionaliteten. Derfor er vi endt med at sætte et køkken op med to køleskabe og et komfur ved siden af hinanden i række (som set på billedet) med planer om at få noget bordplade over køleskabene. Umiddelbart er der for lidt plads til hyldeknægte, så jeg ville høre, om I har nogen gode idéer til hvordan, man kunne få sat sådan en bordplade op?

christiannielsen
christiannielsen
Indlæg: 1613
Postnr: 8700

Må bordpladen bliver højere end komfuret? for så kunne man skrue en liste på muren bagved køleskabene som pladen kan ligge på og skrues fast på. Resten af bordet vil skulle ligge på køleskabene.

Du kunne også sørge for at bordpladen ligger jævn understøttet på køleskabene og lige og fuge bordpladen fast til muren.

Som en lille sidebemærkning: hvis man har evne til at holde styr på sit køleskab kan der være rigtig meget i ét lille køleskab.

Og en anden sidebemærkning. En radiator så tæt på et køleskab er hverken godt for elregningen eller for varmeregningen.

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11524
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Bordplade hen over køleskabe er ok de kan sagtens holde til det. Hvis ellers højden tillader det vil det være godt med en 40-50 mm lægter ovenover så køleskab kan komme af med sin luft ud foran. Det ville være godt med en flamingo plade imellem radiator og køleskab, hvis den radiator overhovedet bliver varm om vinteren. Køleskab afgiver jo lidt varme.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
LukasS
LukasS
Indlæg: 7
Postnr:
LukasS LukasS

Først og fremmest så tak for svarene. Ville lige afklare: er det smart så at sætte lægter på i siderne, skrue den ned i en liste bagpå, og holde den åben forantil, så der kan komme luft ud?

ev elmand
ev elmand
Indlæg: 11524
Postnr: 7480
ev elmand ev elmand

Lægter eller 1/2 bræt på kant kan ligge af på køleskabe, fra væggen og ud imod forkant. De skal tilpasses hvis køleskabe ikke præcis er lige høje. 

Men bordpladen må jo ikke blive ret meget over 90 cm højde så er det ikke rar at stå ved. Hvis det bliver for højt må du acceptere en sprække inde ved væggen. 

Det kan eventuelt laves med et pænt bræt der skrues oven på bordpladen. Skruer kommer nedfra og op igennem bordet. Dette bræt skrues så på væggen med nogle afstands stykker. Bare der er 15-20 mm hjælper det. Brættet males m.m. så det er bagkant på bordet

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
LukasS
LukasS
Indlæg: 7
Postnr:
LukasS LukasS

Det lyder jo rigtig godt! Kan det egentlig godt gå an uden flamingo mellem komfur og køleskab?

uldal
uldal
Indlæg: 4051
Postnr: 6500
uldal uldal

køb 2 køkkenskabe hos Ikea uden låger. Put køleskabe ind i og læg en plade på.

 

S. Fabrin
S. Fabrin
Indlæg: 6235
Postnr: 4400
S. Fabrin S. Fabrin

Kunne man overveje at stable køleskabene oven på hinanden? Det til højre oven på den venstre så håndtagene passer.

fase
LukasS
LukasS
Indlæg: 7
Postnr:
LukasS LukasS

Uldal, spændende idé! Er dog bange for, at de lige præcis ikke ville passe i skabet. I hvert fald det skab, jeg kunne finde: https://www.ikea.com/dk/da/catalog/.../70213569/

Ved ikke om du har et bedre forslag til skab?

Og vi vil gerne have køleskabene på gulvet, så der er mere plads på væggen til sjov

jenshøj
jenshøj
Indlæg: 2239
Postnr: 4800
jenshøj jenshøj

Jeg ville sætte en skabsside på hver side af køleskabene fastgjort i gulv og væg, og en liste på bagvæggen, og så bordpladen ovenpå. Det er den måde følgende er lavet på:

Her dog kun med én friside og med indhak i den, fordi den skulle flugte med soklen under skabet.

Fordelen ved at lave det på den måde er, at køleskabene får luft og der er sikret afstand til radiatoren. Skidt fra komfuret løber ned af skabssiden og ikke ned at køleskabet, og dermed er det lettere at rengøre. Der er heller ikke noget som hviler på køleskabene, så når de skal udskiftes skal man ikke hen og fjerne bordplade osv. 

Og så tror jeg det er den pæneste løsning :-) Men det kræver selvfølgelig, at du har plads til to skabssider.

Vil du være med? Log ind for at svare.

 

Lignende indlæg

  1. bordplade
    Lav-Hus
  2. Bordplade
    Lav-Hus
  3. Bordplade
    Lav-Hus
  4. Hjælp til svævende bordplade
    Lav-Hus
  5. Bordplade til værkstedsbord?
    Lav-Hobby