Beregning af lodret last

Hej med jer

Er det muligt selv at lave en beregning på den lodrette last i forbindelse med en tilbygning eller findes der et program der kan lave en beregning? Hvis der er nogen herinde der kan lave en sådan beregning hører jeg selvfølgelig også meget gerne herom :-)

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hej, 

Der findes programmer, som bruges til at beregne i - men de kræver stadig at du har styr på kræfterne og dermed ville kunne regne det i hånden. 

Men mindre opgaver bør ikke koste de store at få en ingeniør til at regne igennem. Hvad drejer det sig mere specifikt om?


/K

Skal have lavet en tilbygning på 32 kvm. i mursten. Vi skal have piloteret inden etablering af fundament og har valgt skruepæle. Firmaet der skal udføre piloteringen har lavet en beregning ud fra det jeg har sendt dem, men de vil selvfølgelig gerne have en mere nøjagtig beregning, således at de kan afgøre om der skal bruges færre eller flere pæle.

Det vil formentlig sige, at de skal have en jordbundsundersøgelse for at kunne lave beregningen. Er der foretaget en jordbundsundersøgelse i forbindelse med opførelsen af det nuværende hus, som du evt. kan bruge. 


fase

Hej,

Jeg vil råde til at bruge en ingeniør til at regne det igennem! Det er en forholdvis lille post i det samlede budget. Det er ikke kun egenlasten, som er relevant men også vindlast samt træk, der kan aflede nogle momenter, som skal med i overvejelserne.

Men hvis du selv vil give det skud, så er det “bare” at tage de enkelte bygningsdeles vægt og summere det op, så har du den samlede lodrette last. Men det er altså ikke nok! Du skal også have styr på, hvor lasterne skal føres hen - dine facader afsætter nok større kræfter end gavle.

Jeg har iøvrigt til gode at se en tung facade på skruefundamenter.


/K

Dobbeltpost


 Certificeret Statiker

Det er jo ikke bare at tage bygningsdelenes vægt og dividere ud. Der skal indregnes bidrag fra sne og vind, herunder vandret bidrag fra vinden. Dertil skal lasterne kombineres med de normanviste sikkerhedsfaktorer. 

Pælefirmaet vil ikke tage ansvar for disse laster - udover at deres pæle kan modstå de belastninger som de oplyses! Når du ikke kender normgrundlag for konstruktioner og iøvrigt ikke har forudsætninger for at vurdere der statiske system, så må anbefalingen være at du kontaktet en ingeniør ! 3000-4000 bør det maks. koste når det kun er lastfastsættelse - statik på resten af huset er du vel ligeglad med, som fx fundamentsbjælkerne mellem punktfundamenterne!


 Certificeret Statiker

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis