S. Fabrin. Jeg forstår ikke helt, hvad du skriver.
"Du har formentlig kun et 230V indtag, så du behøver ikke en converter. Du slutter bare dit kabel fra stikkontakten til dit indtag, og så virker både 12 og 230V systemet i din campingvogn"
Du skriver, at jeg bare sætter kabel fra stikkontakten til mit indtag, så behøver jeg ikke en converter. Kabel fra hvilken stikkontakt?
Jeg har prøvet at lave en meget simpel tegning af, hvorledes jeg nu har lavet det med den converter, som jeg har sat ind efter batteriet.
Sekskanten nede til venstre er det udvendige stik, hvortil der sættes 220 v til fra stander på campingplads. Denne strøm er de røde streger. Derfra går strømmen så ind til 220 v anlægget og herfra bl.a. videre til 12 v transformatoren, som leverer strømmen til 12 v anlægget (den printplade jeg tidligere har sat foto ind af).
I højre side har jeg så mit batteri, hvorfra jeg så har ført 2 ledninger til min converter, som laver 12 v om til 220 v. De 220 v bliver så ført videre til samme indtag, som ellers bruges ved standerne. Derved kan der ikke umiddelbart komme en konflikt, idet der jo kun er en indgangsdåse, så hvis det ene stik er i, kan det andet ikke komme i etc.
Så hvilken converter er det, som du mener, at jeg kan undvære?
Jeg er enig i, at det ikke er en særlig elegant løsning, men bl.a. af tidsmæssige årsager bliver det den, som jeg bruger i år, og så må jeg lige i tænkeboksen for at finde ud af, hvilken løsning jeg skal have fremover, idet det også er begrænset, hvor meget jeg vil ofre på det, da det typisk kun er 2 til 4 gange om året, at vi har overnatning, hvor vi ikke har adgang til strøm.
Jeg har i øvrigt lige skiftet alle pærerne (både 12 v og 220v) ud med ledpærer, så det vil også begrænse vores forbrug, når vi er på farten. Vi skulle helst ikke nå frem med et fladt batteri, idet vi ofte har brug for vores mover for at få den på plads. Det er ikke alle steder sydpå, der er lige meget plads til at køre eller bakke den på plads.
Så skal der evt. tænkes på at der skal noget ladning af batteriet fra bilen til, hvis man får tappet for meget.