Hej LDS folk.
Dette er min første tråd så håber på kyndig vejledning.
Jeg har konstateret at der i mit hus i etageadskillelsen mellem stueetagen og 1.sal er opsat to dampspærrer/fugtspærrer. Den første sidder lige over gipsloftet, den anden sidder lige under trægulvet på 1. salen. Imellem de to dampspærre er der 100mm isolering. Der er kold skunk i begge sider af 1. salen. Damspærren under trægulvet på 1. salen er afsluttet ved at den er ført op bag fodpanelerne, mens jeg ikke kan se hvor dampspærren lige over gipsloftet er afsluttet. Jeg har en del indbygningsspots i loftet i stueetagen som der er små huller i, og jeg kan i kraftigt blæsevejr mærke at det trækker ind igennem etageadskillelsen sikkert fra skunk til skunk.
To spørgsmål
1. Går på brugen af den dobbelte dampspærre i adskillelsen. Da både stueetagen og 1. salen er opvarmet, og har ca. samme temperatur året rundt (+/- 5 grader) er det så et problem med to dampspærrer? Jeg tænker umildbart at det ikke burde betyde det store da der ikke er den store temperaturforskel mellem de to etager. Jeg kan forstå at det giver problemer hvis der anvendes dobbelt dampspærre i en konstruktion der fungerer som klimaskærm da man her har en temperaturforskel mellem inderside/yderside (overside/underside) og derfor mulighed for fugtophobning mellem de to dampspærrer. Er dette korrekt forstået eller er jeg helt galt på den? Hvis jeg skulle lave etageadskillelsen i dag ville jeg ikke bruge en dampspærre, men mon ikke de to dampspærrer er lagt ind idet man har vidst at det ville trække med kold luft (især om vinteren) fra skunk til skunk - ellers kan jeg ikke se en fornuftig forklaring på de to dampspærrer. Har stadig en ejerskifteforsikring, men kan jo som sådan ikke konstatere at der er sket en skade.
2. Jeg vil gerne forhindre det træk som er ind i etageadskillelsen. Jeg tror det skyldes manglende isolering imellem bjælkelagene i skunkene. Vil en isolering op til bjælkelaget kunne forhindre træk eller er der andre forslag? Og hvis jeg kommer trækket til livs, vil det så ændre på "udfordringen" med de to dampspærrer?
Håber på hjælp fra det kyndige LDS folk.
mvh