Udskiftning af nederste bjælker/regler i trækonstruktion

Hej Alle

Jeg har nu søgt her og på div. søgemaskiner uden held, så nu forsøger jeg med spørgsmålene hos jer.

Jeg har fået smidt et kolonihavehus i nakken fra 70erne, som jeg forsøger at gøre i beboelig stand. Derfor har jeg i de sidste uger brugt tid på at nedbryde indvendig beklædning og rive gulve op.

I den forbindelse har jeg fået en udfordring eller to.

Huset er bygget oven på et støbt kantfundament, og selve konstruktionen af huset er bygget af trykimprægneret regler/bjælker som er ca. 40 x 60mm.

De nederste regler/bjælker som ligger lige oven på fundamentet, trænger dog til en udskiftning, men jeg er i tvivl om hvordan jeg gør det. Jeg kan jo ikke løfte selve konstruktionen, da det netop er de bjælker der står oven på fundamentet.

Spørgsmål 2:

Strøerne som ligger under gulvet, indgår ikke som en bærende del af huset. De er lagt på kanten af fundamentet, og neden under dem ligger der en masse murbrokker, sten osv. Jeg har overvejet at udskifte dem, og evt. ligge en fugtspærre under. Huset er ikke opvarmet om vinteren, men jordbunden er ret fugtig i området. Er det overhovedet muligt at få en fugtspærre under huset, når det står på et bærende træskelet? Er det ikke meningen at fugtspærre skal gå helt ud under selve skelettet på huset også, således der ikke trænger fugt op til bunden af skelettet?

Mvh Benny


I en brandert kom jeg til at købe en kolonihave med verdens mest ramponerede træhus...og jeg aner ikke hvad jeg skal med det!
Hej Alle Jeg har nu søgt her og på div.... Vis hele indlægget
63 svar
 Følg tråden
Der er 30 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Hmm - når du skriver tykkere gulve, hvad menes der så som alternativ?


I en brandert kom jeg til at købe en kolonihave med verdens mest ramponerede træhus...og jeg aner ikke hvad jeg skal med det!

Selvbærende gulve er normalt 1" tykke. Jeg ville i dit tilfælde jeg vælge 2½" som jeg ville købe på savværket.

Vælg gran eller douglas. De er bedst egnet til et uopvarmet kolonihavehus/hytte.


Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Hvis jeg nu valgte et smide en varmepumpe og god ventilation i huset som kan holde huset frostfrit, ville det kunne hindre fugten i polystyrenpladerne og videre op i gulvet? Så er snakken selvfølgelig en anden end ved uopvarmet hus - men en option?


I en brandert kom jeg til at købe en kolonihave med verdens mest ramponerede træhus...og jeg aner ikke hvad jeg skal med det!

Så er du ude i en hel anden konstruktion, da du nu taler om at holde huset frostfrit. 

Det kan lade sig gøre som du foreslår, men så skal du også tænke på isolering i vægge og loft.

Ellers bliver det for dyrt at holde huset opvarmet året rundt med en varmepumpe.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Okay - så fik jeg rykket noget mere gulv op, og husbyggeren har da virkelig fornøjet sig med reststen til den store guldmedalje!

I morgen rykker jeg resten af gulvet op, og jeg kan se at strøerne er helt elendige og de vil skulle skiftes når jeg engang når dertil.

Strøerne ligger, som tidligere nævnt løst mellem sokkelstenene på begge sider af huset. Der er 440cm mellem soklerne. De hviler nogle steder på alt det stenral der, som jeg smider ud over weekenden. Herefter vil der være vært jord ca. 30cm under strøerne.

Hvis jeg nu alligevel smider 50mm x 125mm strøer i mage til dem her, og de skal spænde over 440cm - så må jeg vel skulle understøtte dem på midten eller sådan noget.

Rantzau - du skrev tidligere at det var en dårlig idé at understøtte dem på midten. Men jeg er godt nok meget i tvivl om, hvorvidt strøerne vil kunne holde til tryk på midten med et spånpladegulv ovenpå?

Er det i øvrigt ikke trykimprægneret reglar jeg bør bruge hvis det er min løsning, når det nu er imod bart jord. Det ser ikke ud til jeg kan få fugtspærre nedenunder strøerne og få den ordentligt tæt grundet husets bundrem. 


I en brandert kom jeg til at købe en kolonihave med verdens mest ramponerede træhus...og jeg aner ikke hvad jeg skal med det!
Annonce

Et spænd på 4,4 m er ikke noget problem. Dog ville jeg vælge 150mm strøer i stedet for 125mm. 150mm strøer var tidligere almindelig i huse med spænd op til 5m og udnyttet førstesal.

Uden en støbt bund hvor både fundament og understøtning er en samlet stabil konstruktion, vil du opleve at understøtning arbejder forskelligt fra fundamentet. 

Ved at vælge trægulv på mindst 1" medvirker det til en solid konstruktion. Der er ingen grund til at købe færdige gulve. Du kan med fordel købe blokvarer på savværket eller almindeligt konstruktionstræ i byggemarkederne (det sidste er langt det dyrest).

Fer og not kan enten laves med en nothøvl (lidt svær at fine) eller en overfræser.

Det ru gulv slibes efter lægningen med en gulvsliber son du kan leje i den det nærmeste byggemarked.

Selv har jeg lagt 1X8" plankegulv med fer og not i hele hytten. Gulvene er desuden frise lagt( tværstykker langs vægge, trapper og ovneplader) som derefter er kalfatret.

Kalfatringen opfanger de uundgåelige svindrevner der opstår over året.

Denne løsning har holdt prisen på ca. kr. 80, pr. m2.

Du skriver spånpladegulv - det vil jeg ikke anbefale da spånplade optager fugt og derved ikke er formstabil.

De nye strør kan med fordel erstattes af trykgimpregnedet træ. Strørene skal fastgøres til bundremmen som vist tidligere, for at stabilisere væggene mod sideværts påvirkning.


Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Puha - tak for jeres indlæg.

Jeg må indrømme at jeg kommer længere og længere tilbage mod startlinjen, efter at have brugt 4 dage på at fjerne ALT indmad i det hus. Nu kan jeg se det hele, og i mine øjne ser det ikke pænt ud. :-) 

På billederne her, er alt gulv fjernet, ja selv loftet. Det tog hvis lidt overhånd. 😂

Jeg er nået frem til den konklusion, at spær og tag ser rimeligt fine ud, men konstruktionen under taget må lade livet.

Jeg regner nu med at skifte alle 4 sider ud med nye bærende vægge. (Huset er jo kun 30 kvm)

Mine kvaler ligger altså fortsat ved det gulv. Under al stenrallet som består af gasbetonsten, er der er MEGET fugtig jordbund. Jeg nægter at støbe, for det er ikke givet det er tilladt, og jeg har ikke kompetencerne til det.

Jeg har netop læst en blog om et par, som havde samme bund som her. De har smidt 10cm lecanødder direkte oven på jorden, sørget for ca. 20-30 cm luft op til de trykimprægnerede strøer (T1 spærtræ), og selvfølgelig smidt en fugtspærre nedenunder og isoleret mellem strøerne.

Jeg forstår bare ikke formålet med lecanødderne på bar jordbund. Er der nogen der kan forklare mig det?

Min største frygt er den opstigende fugt mod fugtspærren, selv om jeg ventilerer soklen i alle sider som tidligere nævnt.


I en brandert kom jeg til at købe en kolonihave med verdens mest ramponerede træhus...og jeg aner ikke hvad jeg skal med det!

Leca virker kappilarbrydende for at beskytte mod opstigende, men ikke stående fugt. Stående fugt ventileres væk med de tidligere nævnte ventilationsriste i eksisterende fundament.

De fleste kolonihaveforeninger har som regel restriktioner for fundamenter. Ofte må kun punktfundamenter anvendes, og husene skal opføres som en let konstruktion.

Derfor vil jeg ikke anbefale yderligere betonstøbninger, men kun forbedringer af det eksisterende.

Leca anvendes kun ved støbte terrændæk som ikke er relevant i dit tilfælde. Dampspærre er også kun relevant i isolerede gulve.

P.S. Kappilarbrydende lag skal mindst være 15cm tykt for at fungere efter hensigten.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Så sagt med andre ord, leca giver 8ngen mening alene, selv om jeg vil isolere.

Det står ikke klart for mig, såfremt jeg nu smider fugtspærre under strøerne alligevel for at smide isolering ned mellem strøerne.

I så fald vil fugtspærre stå alene over den bare jord hvor luften imellem jord og gulv er ventileret.


I en brandert kom jeg til at købe en kolonihave med verdens mest ramponerede træhus...og jeg aner ikke hvad jeg skal med det!

Leca som du har læst på en blog giver ingen mening, og slet ikke 10cm.

Du kan godt sætte dampspærre mellem isolering og terræn, men det kræver samtidig god ventilation i rummene, så fugt ikke kondensere i isoleringen eller mod beklædningen. Helt kan det ikke undgås, da vejrguderne som bekendt er gode til at spille Sorteper med mærkede kort.

Dog ville jeg beskytte dampspærren mod de værste skadedyr med træfiberplader til formålet. De bruges i udstrakt grad i krybekældre.

Isolering i et uopvarmet kolonihavehus/hytte er som tidligere nævnt ikke optimalt. Du får en bedre komfort med tykke gulvbrædder og vægbeklædning.

Du får større effekt ved at sikre god udluftning under huset for at fjerne stående fugt.

Du får også større komfort ved at installere en brændeovn som hurtigt varmer luften i rummet uden at vente på fugten fordamper fra isolering eller tilstødende flader.

Lidt efter forholdende kan ventetiden til brændeovnens varme bruges til komfort frem for udtørring af ophobet fugt, godt strække sig over et par døgn.

Et uopvarmet og uisoleret kolonihavehus/hytte kan opvarmes til komforttemperatur på få timer med en brændeovn med tykke trævægge, trægulve og trælofter.

I Sverige og Norge ses bjælkehytter i fuldtømmer i bredder op til 30 - 40cm uden isolering med samme eller bedre komfort som i normale danske helårshuse.

I Danmark er normalen 70mm til bjælkehytter der udbydes som færdige sæt. Det er et kompromis mellem styrke, pris og komfort, hvor det skæves mest til prisen. Det kan gå an til et kolonihavehus, men helt godt er det ikke.

Som tidligere nævnt, undgår du også den velkendte "sommerhuslugt" når huset har stået ubrugt et stykke tid ved at udelade isoleringen, men med en rimelig trætykkelse af både vægge, gulv og loft.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 23 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis