Skalsikring vs. åbne vinduer

Hej

Jeg er ved at opsætte et alarmanlæg med magnetkontakter i vinduerne, og bevægelsessensorer i rummene. Således vil der være mulighed for at bruge skalsikring fx om natten, mens vi er hjemme.

Hvordan anvender i som har skalsikring jeres alarmanlæg i praksis (sådan helt lavpraktisk)? Når man forlader hjemmet eller kommer hjem, så er det jo ligetil, at alarmen kobles til/fra. Men hvad med skalsikringen mens man er hjemme om natten? Hvis man vil åbne et vindue indefra, skal man jo først slå skalsikringen fra... Er det praktisk? Jeg forestillet mig umiddelbart forskellige muligheder:

- Central placeret styreenhed: Træls, hvis man skal igennem hele huset blot for at slå skalsikringen fra, for at åbne vinduet i soveværelset, hvor man evt. allerede befandt sig.

- Mulighed for at aktivere/deaktivere skalsikring flere stedet (evt. i alle rum): Kræver mange styreenheder / kontakter til alarmen...

Desuden undrer jeg mig over hvordan man bør slå alarmen til fra. Det er jo nemt bekvemt at aktivere alarm med et knaptryk, men hvad med deaktivering? Her kan man jo fx bruge kodepanel, chiplås mm., hvilket er OK når man kommer hjem. Men det er lidt trælst at have kodepaneler i hele hytten, for at kunne slå skalsikringen fra, for at åbne et vindue om natten....

Hvad gør i?

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Vores alarmsystem er opdelt i flere områder, som kan til- og frakobles individuelt. Jeg har et område der hedder “Fuld tilkobling”, som kobler alle linkede områder til- og fra. Dette område er også vores elektriske magnetlås på hoveddøren. Derudover “Rumsikring” som er alle PIR, samt “Skalsikring”, som er alle åbningskontakter. “Perimeter” er udendørs overvågning i have og omkring hus. 

Skalsikringen tilkobler automatisk hver aften efter et fast skema. Ligeledes frakobler det også hver morgen efter et skema. Det har egentligt fungeret fint i seks-syv år nu. Har man behov for at åbne et vindue, må området frakobles via et af panelerne, eller via app’en på mobilen. 

Vi har dog en fast tradition for, at jeg plejer at få aktiveret skalsikringen hvert år, når vi skal afsted på sommerferie og derved altid tager hjemmefra meget tidligt om morgenen   Men så vågner ungerne også med det samme, så det er fint nok!


Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis