Vi har fået opført et udhus inden godkendt byggetilladelse, altså en lovliggørende byggetilladelse, da udhuset allerede er opført. Kommunen har kommenteret på byggeriet og afventer svar. Jeg har byggesagkyndig på og det var åbenbart ikke svar nok i første omgang. Der er tale om opførelse i et nybyggerkvarter.
Udhuset er 21,4 m2 i alt med ensidig taghældning, hvor det bagerst måler 2.2 m og 2,95 m i fronten. Da huset er over 2,5 meter i højden, skal det i følge lokalplanen ligge 2,5 meter indenfor skel. Huset ligger 2,3 m fra skel, altså 20 cm´s overskridelse. byggeprocenten er er en overskridelse på 1,89 % i forhold til lokalplanen og bygehøjden er 45 cm over det tilladte.
Min kone har et arbejde, som kræver plads, til legeredskaber, barnevogne samt privat opbevaring af haveredskaber m.m, derfor har skuret den størrelse det har. Da udhuset er opført af professionelle håndværkere er der intet at komme efter. Det skæmmer ikke og tager ikke noget udsyn for naboer, som tværtimod har tilkendegivet at det ser rigtig fint ud.
Har nogle af jer kendskab til dispensationer i den retning (Evt. i Aalborg Kommune)