Haven er “sunket ned” til naboen

Ved ikke helt om det er rigtigt placeret, for det er ikke et decideret lave-have spørgsmål, men går mere på regler om skel og ansvar ifht terræn-udjævning.

Men nu spørger jeg her til en start.

Jeg bor i et byhus, det hænger sammen med 3 andre byhuse i samme byggestil. Alle haverne skråner opad væk fra husene. Jeg bor i den første, altså den ene gavl, dvs der er et mellemrum mellem mit og den ene nabos hus på små 90 cm.

Denne nabos have skråner ikke på samme måde som vores andres. For 100 år siden hvor husene blev bygget, har der været terrænudjævning for at man kunne få bygget noget bagved hans hus, også i mursten, og det har fulgt hans gavl, dvs det må ligge op til skel, og det er på et tidspunkt blevet revet ned, altså for måske 30 år siden - men selve muren der ligger ved skel og altså derfor “holder” på min have, har man ladet stå, nok fordi man har tænkt at min have kunne styrte ned hvis man fjernede den.

Nu er muren så selv væltet, og noget af min have er sunket med ned.. ikke meget, men lidt, og hvis naboen ikke genopretter, så bliver det værre.

Han har for flere uger siden spurgt mig om jeg ville være interesseret i at slå halv skade, og til det har jeg sagt, find ud af hvad det koster og så må vi se på det. Han siger så, at jeg selvfølgelig kun skal betale for noget af den del der er gået udover min have, for de vil alligevel grave mere ud for at få mere plads.

Nu ringer han så forleden og siger at de har fået en pris som de også har sagt ja til - jeg har set at der har været maskiner og grave deromme. Han siger at det ialt er blevet 26000 kr og at de forestillede dem at jeg ville tage de 10000kr

Jeg svarer ham at jeg synes det er alt for mange penge, og at jeg slet ikke havde forestillet mig at beløbet ville blive så højt. Han spørger om hvad jeg havde forestillet mig, og jeg svarer max et par tusinde - han siger, at det kan man jo ikke engang få fliser for. Men jeg skal jo ikke have nogle fliser.

Jeg har bedt om betænkningstid, da jeg ikke kan se det retfærdige i at jeg skal smide så mange penge for noget som jeg nærmest intet får noget ud af. Jeg har en have der følger terræn. Jeg har siden talt med kommunen som tildeles giver mig ret, men dog påpeger at det i udgangspunktet ikke er noget en kommune blander sig i, det er privat. De siger blandt andet at ham som terrænudjævner bærer ansvaret for at naboens have ikke skrider eller synker, det skal han altså sikre sig. Min påstand er jo så at naboen, en gang for mange år siden har terrænudjævnet, og at han ikke har vedligeholdt væggen eller på anden vis sikret den... det kan vel ikke blive mit ansvar?


5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Fuldstændig korrekt, naboen der terræn regulerer (i dybden) bære ansvaret for at naboens (din) jord i skel ikke skrider ud eller synker. 

Vi har selv været igennem denne proces for mange år siden, en lavere liggende nabo havde gravet ud (gravet skråning væk) så der til sidst opstod en 1 m høj lodret jordvæg langs skellet ind til os. Hegnssynet pålagde dengang naboen at opføre en passende støttemur til at holde på jorden, endda omkring 20-25 cm inde på naboens egen grund, så der var plads til at plante fælleshæk.  

Ps. Så hovedparten (flere vognlæs) af alt den jord nabo havde gravet væk og kørt bort, måtte naboen igang med at køre og skovle tilbage.   

Så summa summarum, lad naboen selv æde den regning.

Ja det er nemlig noget træls noget at stå i, mit udgangspunkt var netop at give et nærmest symbolsk beløb og tilbyde min arbejdskraft netop for at vise at jeg vil det gode naboskab. Men 10000 kr. Jeg synes faktisk det er lidt frækt at bede om - jeg havde ikke engang selv spurgt hvis det var omvendt fordi jeg ville gå udfra at det var mit eget ansvar.

Med godt naboskab m.m. - ja, det skal holdes godt - men du skulle jo også have haft mulighed for at vurdere prisen, inden? (som jeg forstår det)

Du kunne jo forsigtigt informere om, at det faktisk er naboen, der skulle dække beløbet selv - men at du vil give et par tusind, blot fordi du er flink?

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Hej, jeg ser lige denne tråd. Ret interessant, fordi det var lige det vores nabo gjorde. I forvejen var der en højdeforskel fra vores grund til hans i en længde af ca. 6 m, som på vores side var støttet af en knækstensmur i fortsættelse af muren langs fortovet. Naboen graver så mere ud, fordi han vil have sin lastbil til at at der, hvor der før var plads til en personbil. Min mand beder ham om at sætte en støttemur op. Naboen sætter nogle 50x50 cm fliser på højkant. Vi gør ikke mere ved det.

Så flytter de i nattens mulm og mørke, huset går på tvang og bliver lejet ud til nye flinke naboer. I mellemtiden er der groet efeu og snebær op i skellet. Vi vil fjerne disse planter..... og hvad ser vi? Vores knækstensfliser er væk og danner nu bagmur for naboens indkørsel. Han har simpelthen snuppet vores knækfliser.

Vi har reetableret i god ro og orden nu, men det er da utroligt, hvad folk kan finde på.

Ingeborg




Når lysten driver værket
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis