Isolering af tagkonstruktion

Jeg står og skal til at isolere taget på vores hus, for at kunne udnytte overetagen. Huset er tinglyst med delvist bebygget overetage, så vi betaler ejendomsskat af flere kvadratmeter, end vi har til rådighed - det må laves om!

Grundplan er cirka 17x8 meter, og tagets hældning er 45 grader. Spær-bjælkerne 45x195mm og cc 120 cm. Der skal ikke være undertag, da tagstenene er tætte og tagets hældning er stor nok.

Oprindeligt tænkte jeg på at finde nogle batts, der kunne mases fast mellem spærrene, for at gøre det lettere at sætte op. Isover har nogle 1160x560mm batts, som ville være oplagte. Oven på det ville jeg så lægge ruller, først 145 mm vandret, og så dampspærre og 95mm ruller lodret. Men 1160x560 er ikke en standard vare i Danmark - jeg kan ikke engang finde en pris. Så jeg overvejer muligheden for at købe ruller, og skære stykker af, så de passer mellem spærene.

Er der en almindelig kombination af isoleringsprodukter i et tilfælde som mit, eller er det op til den enkelte tømrer?


Mht. isolering, har jeg fundet Knauf Ecoblanket (ruller, klasse 37) billigt - ca. 11 kr/m² ved 45mm, 22 kr/m² for 95mm, 33 kr/m² for 145mm osv. Isover i 145mm ruller (klasse 37) har jeg ikke fundet under 48 kr/m². Det er 30% sparet, og det kan hurtigt blive til nogle tusinde kroner.

Men er Knauf lige så godt som Isover? Det er CE- og EN-et-eller-andet-nummer godkendt, men jeg tænker/frygter at der er en god grund til at alle nye bygninger får leveret Isover...


Og et bonusspørgsmål: hvordan fastgøres krydsforskallingen spær/reglar - er det bare at skyde to søm ind på kryds, eller skal der nogle vinkelbeslag på?

På forhånd tak :-)


Laver alt selv - koste hvad det vil!
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

En spærafstand på 120cm kræver en form for fastholdelse. Normalt anvendes bindtråd i jern som skydes på undervejs i processen. Du får ikke batts med de mål til at sidde i spænd alene.

Vær forsigtig med Knauf isolering. Der kan være store kvalitetsforskelle i samme kategori. Det oplever du ikke med Isover eller Rockwool. Merprisen er godt givet ud.

Din placering af dampspærre er ikke uproblematisk når du udelukker undertag. Det bør du undersøge nærmere. Hverken tegl eller andre tagmaterialer er 100% tætte. Derudover skal du også indregne kondens og dugpunkt.

Krydsforskalling bruges tradionelt som underlag for pudsede lette skillevægge. De skal sømmes og beklædes med rørvæv inden pudsen kastes på. Der må kun bruges ren kalkpuds. Bastardmørtel revner.

Vinkelbeslag er unødvendige med en korrekt sømfastgørelse.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Når dine spær er 195 mm høje kan du få plads til 145 mm imellem spær. Det fastholdes med ståltråd, som sættes fast med klammer. Der skal være 50 mm luft under taglægter, så tagudluftning har uhindret adgang.

Inden du isolere sømmer / skruer du stumper af forskallings brædder vinkelret på spær, og ind på siden af dem skruer du forskalling / skillerumslægter på, så det går parallel med spær men med kanten op imod spær.  Under denne skrues din forskalling med ca. 100 cm afstand . Det skrues ind i kanten af den bærende forskalling. 

Der være 100mm eller længere ned til dette forskallingslag. Nu er du oppe på + 245 mm og der monteres dampspærre, samt lodret forskalling med  en vandret uden på. Der kan så laves plads til 50 mm foruden de elinstallationer der skal være et sted. 

Problemet i din beskrivelse er at dampspærre kun må ligge 1/3 inde i isolering,


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Tak for svar

Det lyder som om jeg måske skal gå efter Isover. Jeg ville hade mig selv for at skulle lave dobbeltarbejde.

Dampspærren burde ikke blive et problem, hvis jeg laver 145mm+145mm, dampspærre og så 95mm. Mht. tagets tæthed, så er der ingen spor efter eventuelle utætheder, fx aflejringer på underside af tagsten eller misfarvninger af isolering nedenunder. Huset har stået siden 2010.

ev elmand, jeg forstår ikke helt din beskrivelse af opbygningen af de forskellige isoleringslag. Jeg har prøvet at tegne det, som jeg forstår det (1+2), og så har jeg illustreret hvordan jeg selv tænkte at gøre det (3). Er jeg helt i skoven?


Laver alt selv - koste hvad det vil!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis