Vindmølle med inverter til eksisterende vvb

Jeg har fået en ide til opvarmning af varmt vand med strøm fra en "husvindmølle", men jeg har behov for at vide, hvordan varmelegmet opfører sig i vvb.

Hvis man nu investerer i sådan en her https://www.ebay.com/itm/400W-12V-24V-VAWT-Lantern-Type-5-Blades-Vertical-Axis-Wind-Turbine-Generator/4[...]1 og forbinder til en inverter der laver 24V om til 220V og forbinder den til vvb. Vil varmelegmet i vvb så virke med vekslende effekt (afh. af den strøm vindmøllen producerer) ?

Skulle svaret være nej, kan man så alternativt sætte et batteri ind mellem inverter og vvb?

På forhånd tak for svar. 

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Velkommen på lds. 

Varmelegeme i vandvarmer er meget flexibel. De fleste vandvarmere er beregnet til 2 faser 400 V. Men de kan bruge alle spændinger der er mindre, blot afsættes der også mindre effekt nemlig i 2. potens af spændingen. Så hvis en 400 V 3,6 kw vandvarmer får 230 v så optager den 1,2 kw. og tager 4 gange så længe om at varme vandet op, så fremdeles nedefter. Og skulle spændingen komme i pulser, så kan den også klare det. 

Men ved gunstig vind har du 0,4 kw fra møllen og derfra skal så trækkes det tab der er i inverter. 

Opvarmningstiden er afhængig af den tilførte effekt og antal liter. Så hvis det blæser konstant i en periode, så vil vandet koge i din beholder.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Kære Erik

Sagen er faktisk den, at jeg har træpillefyr og en stor Metro vvb. 

Jeg bor alene og mit gæt er, at jeg bruger ca. 100 kwh om måneden til varmt vand (hvordan lyder det i dine ører?).

Da jeg nu har en uforholdsvis stor vvb beholder (mener det er omkring 300 l), kan jeg jo ligeså godt udnytte den til oplagring af energi.

Så vidt jeg husker har jeg brugt for ca. 600 kr. i træpiller i sommerhalvåret, hvor det kun sjældent er behov for varme i huset. Her er der jo så også inkluderet en del spildvarme til optænding og opvarmning af pillefyr.

Disse 600 kr bør jo nemt kunne forrente en investering på 2-3.000 kr i solceller (hvis solcelle 400W er nok) fra Kinaland også selvom jeg en sjælden gang skal tænde for fyret for at få varmt vand nok.

Om jeg så skal ha både solcelle og vindmølle (4-5.000 kr) eller kun solceller er en anden sag.

Kogning forhindres vel ved at jeg lader vvb tænde/slukke ved f.eks. 70 grader, når el-varmelegmet varmer vandet op, istedet for 55 grader, som jeg har idag.

Tillægsspørgsmål

Skal man vælge 12 eller 24V anlæg?

Du kan godt styre vandvarmer på den måde, og når det er så stor en sag, så er der jo også plads til noget varme. Jeg går ud fra at du nu allerede har el patron i din vandvarmer- 

Skal man være lidt økonomisk kritisk, så er det vel de 100 kWh som du skal forholde dig til. Altså 250 kr. / måned ved el opvarmning .

Jeg har ikke så meget forstand på invertere, men min logiske sans siger mig at jo mindre forskel der på input og output des bedre. Så umiddelbart ville jeg vælge 24 V. Skal du senere have akkumulator strømlager betyder det blot at du skal have 2 stk batterier i serie. Der er helle ikke så meget tab i kabel fra møllen ved den højere spænding.

Du skriver ikke hvor du bor henne i forhold til vind. Men det er typisk at vindmølle sælgere lover ret meget mere end de kan holde. Så jeg ville satse på solceller, da solen skinner nogenlunde jævnt over landet.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce

Hej.

Du får svorre problemer med at få en inverter til at køre direkte på et varmelegeme uden at bruge et batteri som buffer. Det grundet du skal have både spænding og strøm nok til at starte inverteren op samt holde den kørende uden den lukker ned hele tiden. Dermed bliver det ikke en helt simpel opstilling.

Ved der findes 48 volts varmelegemer til VBB i handlen rundt omkring. Ydermere er det en fordel at både mølle og solcellepaneler er af 48 volts typen, da du dermed kan spare på kobberet i kabler mellem mølle/solpaneler og i den sidste ende spare kroner og øre på installeringen af anlægget uden at gå på kompromis med kabeltab.

Kobles solpaneler/mølle direkte til varmelegemet kan styringen laves rigtig simpel med en termisk kontakt der kobler møllen og solpaneler fra varmelegemet ved kritisk høj temperatur. Det skitserede kræver dog at møllen kan tåle at køre ubelastet uden at smide vingerne i en brandstorm. 

Bemærk der skal en rimelig velvoksen lille mølle til til at kunne levere 1 kW/h ved en vind på 10 m/s (36 km/h), samtidig skal møllen monteres højt i meget frie omgivelser da den ellers ikke kan producere så forfærdeligt meget strøm. Det har vi desværre set eksempler på nogen herinde har prøvet med ringe held.

Her er så lidt at tænke over.   



Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.

Hej Leif

Tak for svar, nok en god ide af mig, at researche lidt inden jeg kastede mig ud i det.

Nu er det jo mest om sommeren jeg vil have glæde af det, så det er nok kun solceller der vil være en god ide her, hvis det overhovedet er en god ide.

Mange vil selvf. sige solvarme, men så løber omkostningerne i.f.t. det lille behov jeg har og det er jo ganske svært, at finde på noget billigere end træpiller til ca. 0,40 kr/kwh.

Ser man også kan få 24V varmelegme. Det vil vel passe til et 24 V anlæg uden inverter?

Hardy

hahomi skrev den 22-04-2018 17:23:24

Hej Leif

Tak for svar, nok en god ide af mig, at researche lidt inden jeg kastede mig ud i det.

Nu er det jo mest om sommeren jeg vil have glæde af det, så det er nok kun solceller der vil være en god ide her, hvis det overhovedet er en god ide.

Mange vil selvf. sige solvarme, men så løber omkostningerne i.f.t. det lille behov jeg har og det er jo ganske svært, at finde på noget billigere end træpiller til ca. 0,40 kr/kwh.

Ser man også kan få 24V varmelegme. Det vil vel passe til et 24 V anlæg uden inverter?

Hardy

 Det er uden tvivl billigst at researche ordentlig først.  

Moderne solceller kan også afgive en del effekt de dage hvor der er halv overskyet. Det er så bare at have solceller nok til at være helgarderet.

Brugte du el til opvarmning, så regnskabet lidt mere "lyst" ud med en revisors ywn.     

Ja 24 volts solpaneler passer også sammen med et 24 volts varmelegeme. Dog vil jeg anbefale en 48 volts opstilling af hensyn til den kontakt der skal klare temperatur reguleringen. Når en VVB er lovligt installeret med overtrykssikring på vandsiden er der dobbeltsikring mod overkogning på opstillingen.


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Faldt over dette anlæg og blev interesseret i om du er kommet videre med projektet.

Jeg har selv kigget lidt på denne mølle som ville være helt vil fed at stille op, da den leverer meget høje spændinger direkte.

De har også mindre møller som leverer op til 48V.

https://www.aliexpress.com/item/32850156917.html?spm=2114.12010612.8148356.1.6b0471f7oJxim5

Hvis du/I ikke kender denne youtube kanal bør i se den, han går all in på små vindmøller og har styr på opkobling, opstilling osv. der kan man lære meget, samt få en fornemmelse af ydelsen på disse små møller.

Mht. el-varmelegemer så er det i realiteten bare en ohmsk modstand, som kan tåle at blive varm. Den ohmske modtand ændre sig ikke. Effekten ud af modstanden afhænger af spændingen den påtrykkes. Eksemplet 3,6KW ved 400V = modstand på 44,4 ohm. Påtrykker du den 48V afgiver den 51,8W som nok ikke giver den helt store besparelse. Så der skal nok findes en anden modstand eller spændingen skal hæves.

Hej , Jeg har gået og tænkt på at sætte en lille vindmølle på 24 v og 1000w op og så sætte et 24v 1000w varmelegeme i retur vandet til fyret, så det forvarmer vandet inden det kommer i kedlen . Er der nogle af jer kloge folk der tror at det fungere ? 

Ole
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis