Identificering af ventilhus

Hej

Jeg er den lykkelige ejer af et 1 strenget anlæg i et parcelhus fra 1962 med kælder, som jeg flyttede ind i i 2010.
Der er en enkelt radiator i det ene kælderrum, som er af nyere dato (altså efter 1962) - formentlig opsat i forbindelse med en renovering af rummet i 1997.
Det er ikke meget varme der løber ned i radiatoren. Jeg har motioneret ventilfjederen i radiatorventilen, men det hjælper ikke meget.
Jeg tænker derfor at det måske er en forkert radatorventil der sat på, altså en RA-N i stedet for en RA-G.
Mit spørgsmål er derfor om det er muligt at se på en radiatorventil hvilken type det er?

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg vil umiddelbart tro at dine radiatorrør ligger oppe under loftet i din kælder, og at kælderradiatorer er koblet på rørstrengen med 2 t-stykker. Hvis der ikke er reduceret rørdimension - eller anden "forsnævring" mellem de 2 t-stykker, forstår jeg godt dit problem. Varmt vand søger opad, så kun hvis der er modstand i rørstykket mellem de 2 t-stykker vil du kunne presse vand ned i radiatoren.

En anden fejlmulighed er selvfølgelig at der er anvendt forkert ventil, men jeg ved ikke hvordan man ser forskel - vil tro at gennemboringen i "1-kreds ventilen" er synligt større. 

For at radiatoren virker rigtigt, skal du både have forsnævring på rørstrengen og have den rigtige ventil.


Søren O

Tak for hurtigt svar.

Det er helt korrekt at hoved-rørstrengen løber under loftet i kælderen og at kælderradiatoren er koblet på denne med 2 t-stykker. Jeg er dog lidt i tvivl om hvad du mener med forsnævring.

Jeg ved ikke hvad dimension rørstrengen har, da den er pakket godt ind i isolering (fra 1962) hele vejen, men tilgangen til radiatoren er 15mm kobberrør og afgangen er 18mm.
Jeg går ud fra at hovedrørstrengen er mindst 3/4"

Er den reducerede rørdimension du snakker om, en reducering af hovedstrengen til radiator-rørerne?

Kan det evt. være et problem at dimensionen på til- og afgangen til radiatoren ikke er den samme?

Jeg tror at der mangler en forsnævring på din hovedstreng mellem de 2 t-stykker til radiatoren. Du kan lave forsnævringen ved f.eks. at indsætte en reguleringsventil på hovedstrengen. Det kunne være en skydeventil. En anden mulighed er at indsætte et rør med mindre rørdimension. (Een dimensionen mindre).


Søren O

Okay - jeg tror jeg er helt med på hvad du mener nu.

Jeg har lige fundet et varmediagram på nogle originaltegninger fra 1962 og kan se at hovedstrengen er 32mm med forsnævring til 25mm mellem t-stykkerne til radiatorerne, men kun på de første 4 radiatorer på stregnen (som også er de største). De efterfølgende er mindre og har af den grund (eller fordi de ligger i sidste halvdel af strengen?) ikke nogen reducering mellem t-stykkerne.

Radiatoren i kælderen er forholdsvis stor og har ingen reducering mellem t-stykkerne.

En reguleringsventil på hovedstregnen på dette sted (der reducerer dimensionen til 25mm) vil derfor nok løse mit problem.



Med en reguleringsventil har du mulighed for at "regulere". Du er sikker på at det kommer til at virke. 


Søren O

Mange tak for hjælpen - så lærte jeg også noget i dag :-)

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis