Hej. Jeg skal til at anlægge en del støttemure (ca 50m2), de skal være lodrette og kommer til at være fra små 2 meter til ca 1 meter i højden. Der hvor de er 2 meter, trapper de ret hurtigt ned til ca 1.5 meter også videre ned til 1 meter. De længste er ca 11 meter lange og går fra 2 meter til 1 meter i en trappeform. Jeg vil gerne have nogle kommentarer på mine planer.
Jeg tænker de skal stå en frostfri sokkel (90 dyb og 30 bred), som jeg armerer med 3 stænger Ø10 i top og bund. Ovenpå sættes fundamentblokke (23 x 20 x 50), som i hvert skifte armerer med 2 x Ø10. Lodret armeres gennem blokkene ned i soklen ligeledes med 2 x ø10 i hvert hul.
Soklen støbes med færdig bestilt sokkelbeton og blokkene ligeledes med færdig bestilt beton.
Murerne kommer til at støtte hinanden, da nogle skal stå i h-form (en lige mur, med en vilkelret mur ind på, og på den mur en ny vinkelret mur parallelt med den anden) og andre sættes sammen i vinkel. Kun 4 meter af murerne kommer til at stå lige og alene, og det er den laveste af murerne, den er ca 80 høj. Men får også sokkel og det hele, som beskrevet ovenfor.
Mine spørgsmål
- tror I ikke en mur armeret og bygget på ovenstående bliver stående lodret?
- hvad ville I lægge bagved muren? Grus?
- jeg tænker at lægge et drænrør bagved, som jeg leder hen i en faskine. I den forbindelse, vil jeg gerne spørge, skal den bare lægges bagved første skifte eller skal den ned bagved soklen, i så fald hvorlangt ned?
- hvilken beton ville I bestille til at fylde blokkene med?
- kunne det være nok med en 19er blok? Tænker bare muren bliver meget tungere med en 23er - men er det overkill, så er der jo penge at spare ved at tage en 19er. Den er billigere og tager mindre beton at fylde.
- er det overkill at armere hvert skifte med 2 x ø10? Er det nok med en stang? Eller 2 i hvert andet skifte?
God dag til jer :-)