Du skal højreklikke på startknappen og vælge "Enhedshåndtering". Man kan også bare skrive enhedshåndtering i søgeboksen ved siden af startknappen. Så får du en boks frem, hvor du kan se alt indholdet i computeren, diske, netværkskort, grafikkort osv.
Helt nederst finder du "usb-Controllere". Den åbner du ved at klikke på det lille piltegn til venstre for teksten. Så får du en masse ting frem, som alle hedder noget med usb. Dem skal du fjerne en efter en ved at højreklikke på dem og vælge fjern.
Efter en genstart installeres det hele automatisk igen. Hold øje med, hvad du fjerner først, idet du på et tidspunkt også fjerner den usb-port, som din mus og tastatur sidder på, og så kan du jo ikke betjene noget.
Derfor bør du først lige indstille pc.en til, at når du trykker på tænd/sluk knappen, så lukker den pc.en ned. Den står normalt til bare at slumre.
Det kan du ændre ved at følge denne vejledning.
I Windows 10: Vælg Start , og vælg derefter Indstillinger > System > Strømstyring og slumretilstand< > Flere indstillinger for strømstyring. Sidstnævnte står ovre til højre med blåt.
Så kommer et billede frem, hvor du til venstre skal vælge: Vælg hvad tænd/sluk knapperne gør.
Så får du en boks, hvor du kan sætte din tænd/sluk knap til at slukke, når du trykker på den. Så laver den en kontrolleret nedlukning.
Hvis du ikke fik fjernet alle portene inden du mistede kontakten og den "defekte" port stadig ikke virker efter genstart, så må du lave øvelsen igen, men hvor du denne gang så fjerner alt det, som du ikke nåede at fjerne første gang. Så får du nulstillet det sidste.
Så kan du se, om du fik porten til at virke igen.
Hvis ikke du vil have at din tænd/sluk knap stadig skal have Luk funktion, skal du huske at stille den tilbage til det ønskede bagefter.
Lyder det langhåret? Det er det ikke, når først man kan det.
En nemmere løsning kan være, hvis du har mulighed for at få en anden til at fjernbetjene din pc via Teamviewer eller Fjernskrivebord. Så vil pgl. kunne fjerne det hele og genstarte uden nogen ændringer, idet han/hun hele tiden jo styrer din pc med sit eget tastatur og mus. Så kan det klares i løbet af et øjeblik.
Hvis ikke du kender nogen, som kan det eller du evt. selv har adgang til yderligere en pc, hvor du selv kan gøre det fra, vil jeg gerne gøre det for dig.
Så smider du bare en mail til mig på [email protected]
Jeg har gjort det utallige gange og har aldrig oplevet, at det efterfølgende gav nogen form for problemer.