Gulvvarme med returventiler

For et års tid siden flyttede jeg ind i et ældre hus der er renoveret og tilbygget (stue/soveværelse) i 2002/2003. I forbindelse med renoveringen har den daværende ejer etableret gulvvarme i køkken/alrum, stue og soveværelse, men gulvvarmen kører direkte på radiatorkredsen med returventiler for hvert rum. I kombination med en ikke helt tilstrækkelig isolering af huset giver det en noget ujævn opvarmning, hvor vi ofte skal skrue på ventilerne afhængig af udetemperaturen.

To spørgsmål:

1) Overgangen fra spiseplads til stue sker via en lille, indbygget trappe og ifølge salgsmaterialet skulle der være en form for fordeler af varmekredsene til stue og soveværelse under trappen. Jeg overvejer at sætte en minishunt med plads til 3 kredse op under trappen så jeg kan styre soveværelse og stue med fjerntermostater og hvis vi får mulighed for at pille køkkengulvet op på sigt, så lægge gulvvarmen om til den tid. Lyder det som en løsning der giver mening? 

2) Hele fordelingsgangen er pt brudt op pga en vandskade. I den forbindelse tænker jeg at lægge tomrør til værelserne med henblik på at lave gulvvarme engang i fremtiden. I så fald skal jeg også have en shunt ved fyret, der står på gangen lige mellem de to badeværelser. Er det en unødigt dårlig (og dyr) løsning at have to shunts på den måde fremfor f.eks. at lægge tomrør til 6-8 kredse (hvis jeg overhovedet kan få plads til så meget) i entrégulvet? Er der andre oplagte løsninger jeg har overset?

På forhånd tak for hjælpen!

Mvh Johan

 

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Velkommen på LDS

Der er noget der modsiger lidt hinanden.

 "gulvvarmen kører direkte på radiatorkredsen med returventiler for hvert rum" og 

" form for fordeler af varmekredsene til stue og soveværelse under trappen"

Hvis dine retur termostater sidder ved radiatorens retur, er det jo den ene ende af røret, hvor den anden ende måske fremløb kan være samlet under trappen. For at kunne lave det til et shunt system skal begge "salgsgas"

Gulvvarmeslanger lægges som rør i rør igennem de rum de ikke skal fungere i. Så det er da en glimrende ide at lægge yderrørene ned i isolering så de 2 og 2 ender inde i hvert rum. Den enden ende kommer så op i fyrrummet. De skal lægges ned i flamingo inden der bliver støbt.

Ligeledes ville jeg gøre det hen imod køkken og stue.



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hej Johan

Jeg læser lige med her for jeg har også brug for at lære noget mere om gulvvarme og har nogle lignende tanker. 

Vi har også blandet gulvvarme (til lille badeværelse) med returventil og ellers radiatorer, alle på ét direkte fjernvarmeanlæg men vores anlæg har vejrkompensering, dvs styring med udeføler som kan hæve fremløbstemperaturen til radiatorer og gulvvarme som funktion af udetemperaturen. Så jeg forventer ikke at vi jævnligt skal indstille returventilen på gulvvarmen - hvis altså jeg får indstillet vejrkompenseringen korrekt og hvis vores returventil ellers virkede korrekt (den vender vist forkert).

Man kan vist også få shunts med vejrkompensering.


Jeg vil på sigt også foreslå en fælles shunt i fyrrummet, men som midlertidig løsning kan du udmærket lave en primitiv shunt ved din trappe. Du skal blot have en termostatventil til at regulere temperaturen på din shuntkreds, og selvfølgelig en selvstændig pumpe.

Temperaturen i dine rum skal så reguleres med almindelige radiatorventiler i stedet for med dine returventiler. Vær lige obs. på flovretningen i dine ventiler.


Søren O

God ide med at køre nogle få rum uden egentlig styring. Det har jeg gjort i 3 rum i 8-10 år. Det går faktisk forbavsende godt.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Tak for svarene. 

EV elmand: Jeg er med på at den bedste løsning på sigt vil være at trækker rør-i-rør gennem spisekøkkenet til de to rum i tilbygningen, men vi står ikke lige overfor at pille køkkengulvet op, så det jeg leder efter er en løsning der kan implementeres nemt og forholdsvis billigt.

Esbjerglds: Vi har også vejrkompensation på fyret, men jeg tror vores problem er, at taget i tilbygningen er utilstrækkeligt isoleret, så vi er nødt til at sætte fremløbstemperaturen relativt højt for at holde varmen når der er sibirisk kulde udenfor, og det resulterer så i en for høj temperatur når vejret er nogenlunde normalt. Derfor ønsket om en termostat.

Søren O: Du siger at jeg kan lave en primitiv shunt, hvordan det? Og så siger du at jeg skal have en termostat-ventil på gulvvarmekredsen, men min tanke var egentlig at købe en shunt med trådløs termostat og så bare skrue returventilen på max. Ville det fungere dårligt?

Jeg har fået afmonteret trappen og som I ser på billedet er der en fordeler-manifold (sig til hvis jeg opfinder mine egne ord her) på både fremløb og retur. Det ser så også ud til at der er en uudnyttet kreds som guderne må vide hvor går hen. Desværre der er meget lidt plads til at montere en shunt hvis jeg vælger den løsning. Hvor små kan sådan nogle krabater være?

Tak igen for svarene!

Johan

Annonce

Ups, jeg glemte billedet:-)

En simpel gulvvarmeshunt består af 2 fordeler rør, en pumpe, en kontraventil OG en termostat.  Denne termostat sidder på fremløb fra fyret og lukker op for varmt vand derfra når shunten har brugt for varme. Termostaten er med fjernføler og denne sidder ind i den ene fordeler. Dette system pumper vand rundt i gulve med konstant temperatur. Man skruer lidt ned om sommeren og tilsvarende op om vinteren. Fordelingen i de enkelte rum klares med justering af flowventiler i det ene fordelerrør. Så er det korrekt at din nuværende termostat skal stå på maks. eller helst helt afmonteres. 

Hvis man vil udbygge det kan man sætte telestater på som åbner og lukker til de enkelte rum. Dertil hører så en styreboks og tilhørende trådløse termostater. 

Er det kun få rum kan den simple løsning sagtens bruges. Det er ikke svært at få den rette temperatur. Men det lukker ikke ned ved f.eks. ekstra ordinær solindfald eller brug af brændeovn. 

Er der udbygget med elektroniske termostar i de enkelet rum, styres det naturligvis bedre. Men man skal ikke tro at beton gulv pludselig falder i temperatur fordi solen skinner ind i et par timer. 

Hvordan du lige kan få det syet sammen hos dig er lidt svært at gennemskue på afstand. Men en mulighed ar vel at forlænge de kredse ud til fyrrummet og så få startet op med den rigtige shunt. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Når nu fordelingsgang er brudt op, er det jo ikke svært at komme hen TIL køkkenet. Så ville jeg pille 3-4 køkken underskabe ud, og trække 3+3 isolerede rør ind igennem køkkensokkel og til din lille trappe. De 3 retur i en isolering og de 3 frem i anden.

 Når du har 3 rør er det vel sovev. - stue - og køkken/alrum


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis