Problem med udluftning af radiator - anderledes ventil ..?

Vi bor på 4. sal i en ejendom, hvor der for nylig var et lille brud på et varmerør i stuen, som bevirkede, at der skulle tappes en masse vand af systemet.

VVS'eren lovede at lufte alle radiatorer efterfølgende, men en af vores radiatorer er fortsat iskold. Jeg har prøvet selv at lufte ud, men der kommer hverken luft eller vand ud. Jeg tror, det måske er fordi jeg ikke har erfaring med den type udluftningsventil, der sidder på radiatoren:

Udluftningsventilen sidder helt inde i et hjørne, og det er nok en anderledes type, fordi man ikke kan komme til med en skruetrækker. Den (blå pil) kan skrues ud og ind med en tang  og der sidder også en umbraco-skrue (rød pil) som kan skrues ud og ind. Jeg har som sagt prøvet at skrue lidt på dem begge, men er lidt forsigtig, fordi jeg ikke rigtig ved, hvordan de fungerer...

Radiatorventilen er tjekket og ok. Vi har fjernvarme og fælles varmeveksler i kælderen, så jeg vil tro, at vores radiatorvand kører i et lukket system.

Hvad tror I problemet kan være?

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du begynder med at skrue unbracoskruen ud, hold noget under for måske er den der, fordi udluftningsskruen ikke er tæt. Derefter løsner du skruen ved blå pil med en tang, så skulle der gerne komme luft ud, hvis det er det, der er skyld i at radiatoren er kold. Ellers må du se på ventilen til indstilling af temperaturen.


fase

Bingo! Tak til S. Fabrin for forklaring. Med den i hånden turde jeg gå lidt hårdere til værks. Jeg stak en syl ind i "rød pil" og den var hul, så det var nok slet ikke en skrue alligevel   og med dét på plads begyndte jeg at dreje på udluftningsskruen. Den skulle godt nok drejes rigtig meget, før der begyndte at fise luft ud. Nu er radiatoren luftet ud og børnene kan få varme på værelset igen   Tak for hjælpen!

Ja, det er nemlig gennem hullet (der ikke er en umbracoskrue) at selve udluftningen sker.

Du kan i øvrigt "mærke" om der er luft i radiatoren ved at den er varm ved tilgangen men bliver koldere og koldere hen over dens flade mod udgangen.

Gør det evt. til en vane at motionere dine ventiler en gang årligt. Blot et tip, til at forbygge, at de sætter sig. Motioneres ved at lukke og åbne dem flere gange. Eller tage termostaten af og så trykke tappen på ventilen ned nogle gange med en skruetrækker eller lignende


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis