blandede spørgsmål om isolering

Jeg er ved at renovere sommerhus og har derfor en masse spørgsmål om bl.a. isolering og dampspærre. Jeg har spurgt om dette før, men synes ikke der kom mange svar.

Det er lidt af en blandet bunke, så nu prøver jeg bare...

-Mit sommerhus er gammelt og uden isolering, men der er lavet en tilbygning, hvor der er isoleret og lavet dampspærre. Kan det give problemer, når ikke hele huset har dampspærre?

-Generelt, er det dumt at have dampspærre, når man ikke har huset opvarmet hele året? Jeg har set at icopal har en speciel spærre til netop dette formål, HYGRODIODE. Ville den være passende til sommerhus, der bruges hele året?

-En tømrer har fortalt mig, at hvis man isolerer med mindre end 200mm isolering, er dampspærre unødvendigt, da dråbeformering sker efter 250mm. Kan det passe?

-Hvis man efterisolerer med 150-200mm i væggen og 300mm i loftet, skal der så laves dampspærre i hele huset eller kun i loftet (hvis man overhovedet skal sætte det op)?

-Kan det overhovedet lade sig gøre at sætte dampspærre op, uden at skulle skille hele huset ad? Jeg ved ikke engang om der er spærre under gulvet...

-Når jeg ser nogle gør det selv videoer på nettet, så har jeg set professionelle lave dampspærre i f.eks. loft, når der skal sætte listeloft. Her fastgører han spærren på væggen. Kan det være rigtigt? skal den ikke fastgøres til dampspærren der sidder under væggen? Ellers er der jo ikke helt tæt, ville jeg tro.

Puha, sikket en omgang. Og det dækker kun de spørgsmål jeg har omkring isolering....


-I reject reality and substitute my own.
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Kom du bare med flere spørgsmål. 

Det er da korrekt at dampspærre ikke er så nødvendig ved en tyndere isolering. Trods det lavede man dampspærre i alle huse helt fra 70 `rne selv med 100 mm isolering. Denne dampspærre var dog oftest ikke  overhovedet, idet kabler, lampesteder m.m. altid gik igennem. Trods det så rådnede huse ikke. Du kan bruge tømrerens forklaring, men jeg mener også at eventuel kondens bedre kan udtørre i et tyndt lag. 

Når man sætter dampspærre op klæbes det til væggen, hvis den er muret. Der er der nemlig ikke behov for dampspærre da det i sig selv er "damptæt" 

Man kan sagtens sætte dampspærre op i dele af huset, da det er beregnet til at beskytte det overliggende isolering og tagrum. 

Du kan ikke sætte ordentlig dampspærre op uden at loft eller vægbeklædning tages ned. Der er godt nok metoder med at lægge plast ned imellem spær og klipse det på siden med en liste. Men helt godt bliver det aldrig. 



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis