Udendørs ethernet-udtag (RJ45) til overvågningskameraer

Hej

Jeg vil gerne lave udendørs ethernet-udtag (RJ45) til overvågningskameraer, og i den forbindelse har jeg flere spørgsmål.

Vi bor i et nybygget hus (2017). Huset er et traditionel et-plans parcelhus med valmtag og udhæng. Det burde således være muligt at montere udendørs overvågningskameraer i udhænget eller på væggen umiddelbart under udhænget. Det er dog en udfordring for mig, hvordan jeg kan få trukket kablerne og placeret stik.

1) Der er mig bekendt to muligheder for at komme ud til placeringerne:

- Eksisterede 40mm tomrør fra teknikskab til loft: Her skal jeg trække kablerne henover loftet, og frem til ønsket position oppefra. Her er jeg i tvivl om hvorledes det er muligt at bevæge sig (kropsvægt) henover isoleringen uden at gå igennem loftet?

- Eksisterende 40mm tomrør fra teknikskab igennem ydervæg til udhæng: Her skal jeg trække kablerne langs udhænget, hvilket betyder at jeg skal have udhængsbrædderne ned et rigtig langt stykke. Det virker meget besværligt i forhold til vejen via loftet, og ville betyde at hvert enkelt kabel skal gå hele vejen rundt om huset (ved flere kameraer og samlet ca. 100m facadelængde rundt om huset, er det rigtig mange meter netværkskabel der skal trækkes...).

2) Kan man anvende almindelig indvendigt materiale til ethernetstik, når det placeres ovenover udhængsbredder? Dvs. det er sådan set udendørs hvad angår temperatur, men burde være både vind og vandbeskyttet.

Mvh

Jakob

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg plejer at bore et hul i udhængsbrættet hvor kameraet skal placeres (typisk 25 eller 32mm.) Herefter skubber jeg et stift elektrikerrør op, som kan "fanges" oppe på loftsrummet, så man ikke skal ud og kravle for meget i isoleringen. Ethernet-kablet kan trækkes igennem røret. Efterfølgende kan røret hives væk igen. 

Man crimper normalt RJ45 stik direkte på kabel-enderne og har således ikke "data-udtag" monteret udvendigt.

Hvis kameraerne leveres med "grisehaler" (en stump kabel med et RJ45-hunstik) kan den denne samling enten skjules bag udhængsbræt (stoppes op i det hul du borede til elektrikerrøret, alternativt (og bedst) monteres kameraet på en junction-box, hvor samlingerne kan skjules inden i - og hvor de også er beskyttet af vind og vejr. 

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

christiannielsen skrev den 08-03-2018 06:45:58

Jeg trak patchkabler fra switch på loft langs gangbroen og så ud henover vindpladen og så ud i udhænget. Dernæst skruede jeg udhængsbrædde ned for at komme til kablet.

Jeg har 3 kameraer under udhænget og en PoE switch på loftet.

 Og switchen har ikke problemer med kulde/fugt på luftet. Han mange gange tænkt samme tanke, også med at sætte routeren derop  - men afholdt mig pga. bekymringen for fugt i elektronikken.

henrikh29 skrev den 08-03-2018 18:53:27

 Og switchen har ikke problemer med kulde/fugt på luftet. Han mange gange tænkt samme tanke, også med at sætte routeren derop  - men afholdt mig pga. bekymringen for fugt i elektronikken.

 Jeg ville nu nærmere være bekymret for varmen på sådan en god sommerdag. Jeg har før set en switch "båle af" oppe på et varmt loft. 

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Den har stået deroppe siden juli i varme og i frost

Der står følgende om den:

Temperature

  • Operating: 0 to 40 ˚C (32 to 104 ˚F)
  • Storage: -40 to 70 ˚C (-40 to 158 ˚F)

Humidity

  • Operating: 0% to 95% RH non-condensing 
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce

Vores tidligere bopæl var et rækkehus med isoleret loft. Efter mange overvejelser satte jeg switch,router samt en lille server på loftet. Bekymringen var de skiftende temperaturer. Da det blev sommer pillede jeg det hele ned igen da enhederne blev enormt varme. Produkter til hjemmebrug er ikke bygget til skiftende temperaturer og har ofte et underdimensioneret kølesystem. Loftet er som regel svært tilgængeligt og ikke et sted man færdes ofte. Brænder en en enhed sammen opdager man det først når skaden er sket. Om det sætter ild til huset er nok tvivlsomt, men jeg ville i hvert fald ikke vælge et loft som placering til noget som helst der ikke er bygget til at være der.

Tak for jeres svar.

Jeg har købt nogle 16mm plastik installationsrør som virker til at være nogenlunde fleksible, og vil så prøve med at bore hul i udhænget, og skubbe installationsrøret op, således at jeg kan "fange" dem på loftet.

På baggrund af jeres diskussion vedr. placering af apparater på loftet, så ender jeg nok med at trække alle kablerne gennem tomrøret (40mm) ned til teknikskabet i garagen, i stedet for at have en switch på loftet.

jakobjp skrev den 15-03-2018 11:26:25

 Held og lykke med projektet.   

Jeg har lige været samme tur igennem hos en kunde. Jeg brugte et sæt "Cable Scout"  søgepinde til at fiske ethernetkablerne igennem 32mm huller, som jeg borede i udhængsbrædderne:

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Det er også nøjagtigt sådan mine hænger i mit udhæng. Udhæng og kameraer er dog sorte. Ikke til at se for menigmand - men indbrudstyvene ser dem straks. Er mine forhåbninger

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele

Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere

Tilmeld dig gratis