Hjælp! El-kabel slår gnister

Hej alle,

Vi bor i et hus, der er fra 1905. Her har vi boet de sidste 4 år.

I aftes opdagede min kæreste, at der var noget i vores "teknikrum", der slog gnister nede ved gulvet. Endvidere lugtede det også en smule brændt.

I teknikrummet er vores fjernvarme og brugsvand ført ind, og her står fyr, pumpe og fordeler-arrangement. El-tavlen hænger på væggen i et andet rum. Teknikrummet blev lavet umiddelbart før vi flyttede ind i forbindelse med at få ført fjernvarme ind i ejendommen.
Jeg tænker, at elektrikeren i den forbindelse har klippet kablet ved gulvet, og efterfølgende glemt alt om det.

Jeg slukkede for tavlen, og det stoppede med at slå gnister. Jeg kan se, at det nok er en tyk stofledning. Ca. samme tykkelse som et installationskabel.
Det ligner, at kablet muligvis har jern/stål omkring sig, men det kan være fra et føringsrør.

Det er helt nede ved gulvet, og vi har ikke tidligere lagt mærke til det. Det var sådan, da vi flyttede ind.
Kablet er ført ned i krybekælderen, hvor det går ind i den pudsede "væg".

Jeg har taget 2 billeder.

Metal-delen går fra kablet ud mod venstre.

Kablet nede fra krybekælderen.

Det jeg tænker at gøre er, at jeg klipper kablet nede i krybekælderen, og giver det et par muffer. Herefter må en elektriker komme og få "styr på det". Det skulle jo gerne være en lovlig samling...

Hvad tænker I?

På forhånd tak.
Mvh
Mikkel

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det lyder som en god ide, du skal blot være helt sikker på at der er slukket for strømmen inden du klipper kablet.


Søren O

Tak for input begge 2!

Har det nogen betydning, at det muligvis  er et armeret bly-kabel? 

MTHv skrev den 03-03-2018 20:58:03

Har det nogen betydning, at det muligvis  er et armeret bly-kabel? 

 Nej ikke udover at der nogle flere lag end ved nutidens installationskabler. Og derved lidt mere arbejde. Man skal ind til de gummi isoleret kobberleder og have dem muffet i hver deres samlemuffe.

Tak igen! 

Som jeg husker det, er det ikke lovligt at samle det på den måde som en varig løsning. 

Skal en elektriker ikke samle det i en dåse eller lignende? 

Annonce

det er en ok plan.

Når elektrikeren kommer så få tjekket dit HPFI relæ også.

Det kan også være en ide at få kontrolmegget din installation. (isolationstest)
Det er tydeligvis ikke gjort i forbindelse med den renovering der er lavet. 

Det ligner et kabel som man troede var "dødt" altså ikke monteret i den anden ende. 

Så den "anden ende"  bør findes og afmonteres. Den kommer sikkert fra en stikkontakt eller afbryder i nærheden.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Hvis du alligevel kan følge det til kælder, kan du så ikke fortsætte til et evt. slut punkt og så trække det kabel helt fra. Det er ikke raketteknologi at fjerne et kabel. Det må slutte i et lampeudtag eller i en tavle.

MVH


Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis