Isolering af loft i garage og luftsolfanger?

Jeg har læst ganske mange tråde her på forummet ang. mit spørgsmål, men mangler dog alligevel svar på et par ting, så bær over med mig, hvis det her er en gentagelse...

Mit hus er bygget med vognly med isoleret skur i den ene side. Det er nu lukket af med en isoleret port samt vinduer i den modsatte side. Der er lagt beton på gulvet med isolering under. Loftet er et listeloft med vindpap på bagsiden, ingen isolering af nogen art.

Den "nye" garage (ca 25m2) skal ikke bruges til andet end garage og til opbevaring af skabsfryser.

Jeg vil nu gerne finde ud af, hvad jeg gør med loftet, så jeg kan undgå en alt for lav temperatur samt reducere fugt og her kommer jeg lidt til kort...

1. Jeg kunne godt tænke mig at undgå at skulle lægge dampspærre, jeg tror ikke det bliver en god løsning at skulle lægge den ovenfra og så ned mellem spærene, eller?

2. Som konsekvens af punkt 1 påtænker jeg at isolere med ca. 100mm papiruld, er der nogen der har erfaringer med dette?

3. Slutteligt var det så tanken, at jeg vil installere en luftsolfanger udvendigt for at reducere fugt i garagen.

4. Mht. luftsolfangeren - når den ikke kører, f.eks. om natten - og det så er koldt udenfor, jeg behøver vel næppe være bekymret for alt for hurtigt et varmetab i garagen inden den så har mulighed for at starte igen?

Er ovenstående en farbar vej?

På forhånd tak for svar!

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

hvor megen ventilation har du pt i garagen? Da du fik port og vinduer i samt loft, blev den tæt og kan ikke komme af med kondens. Når garagen er uden varme, behøver du ikke dampspærre. rul 100 mm ud mellem spærene. Solpanelet giver ganske lidt varme og er mere beregnet for luftcirkulation (hvis du mener de små paneler 100x200). der bliver ingen restvarme i garagen, når panelet slukker.

God ventilation er nr. 1


 

 i mit sparsomme isoleret skur med en luftsolfanger på, har jeg en fugtmåler. 

 Der er Pt -3 grader og en rt fugt på 63%. (kl 2120) I morgen skulle der gerne komme lidt sol på, det har der ikke været i dag, så må vi se. 

Tak for svar.

Luftsolfangeren har vel sin berettigelse - den bruger ikke noget strøm og i det omfang den kører er den vel med til at reducere fugtmængden i rummet?

Den er med til at udskifte luften, når solen skinner, og der derfor er en relativ lav fugtighed udenfor (60%)

Jeg målte 78% rt fugt I mit skur ved - 3 grader, nu ved opvarmning til 14 grader er den relative fugt nede på 60 og faldende. Så jeg skruer lidt ned for varmen igen. 

Da vi har en tilstrømning af kontinental polarluft som er kold og meget tør er det bedste du kan gøre hvis du vil sætte den relative fugtighed i dit skur ned ,  er at åbne alle vinduer og døre så den tørre luft kan komme ind , nu er 78% RF ved -3 gr. C meget tørt , den absolute fugtighed er meget lav , og  nede mod nul.

Og vasketøjet tørrer meget hurtigt når det bliver hængt op ude i den tørre frostluft.............


Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis