Når det er noget pludseligt tyder det ikke umiddelbart på kalk i veksleren, selvom alderen kunne indikere noget andet. Får du lyst kunne en tur med eddikesyre på brugsvandssiden i veksleren nok gøre gavn.
Jeg ville nok starte med Danfoss ventilen (den med kappilærrøret). Der kan købes ny føler med trykbælg, men det er nok ca. kr. 1200,-. Er det defekt, så skal det selvfølgelig skiftes. Inde i ventilen sidder der et "stempel" som kører op og ned afhængig af om "der kaldes på varme" eller omvendt. Dette stempel kører i nogle "plastbøsninger" som godt kan blive "træge". Start med at lukke for dit fjernvarmevand, og tag trykket af - du behøver ikke tappe alt vand af. Måske du kan nøjes med at lukke for ventilerne under unitten, det er blot vigtigt at Danfoss ventilen bliver "trykløs". Så løsner du fjederen (skruer ned for varmen på ventilen), og skruer hele toppen af ned de 4 skruer i ventilhuset. Derunder sidder en stålplade smændt fast med 4 torx skruer - vist nok størrelse 25. Den plade skruer du også af. På pladen sidder plastbøsningen til stemlet. Rengør bøsningen indvendigt med en klud. "Stemplet" som kører i bøsningen + o-ringen rengøres også. Derefter smøres med lidt syrefri olie, og du kan samle denne side af ventilen. Gentag processen på modsatte side af ventilen ved trykbælgen. Til slut åbnes igen for fjernvarmevandet og ventilen justeres op i temperatur. Det lyder måske lidt uoverkommeligt, men en lille times tid gør meget ved det, og så er det gratis. God fornøjelse.