Det er ret besværligt at sætte retskinner op. Og det kræver et ret tykt lag. Når du har ordnet malingen som beskrevet ovenfor, pudser op på følgende måde.
Et normalt pudslag foregår i 2-3 trin hvis det er meget skævt. Først vedhæftning. så grovpuds og til sidst finpuds.
1. Din bund kræver nok god vedhæftning. Derfor trækker du Weber 280 på med en tandspartel.
2. NÆSTE DAG pudser du det op. i stedet for retskinner starter du med at lave nogle ledere. Man trækker puds på et 10 cm bredt stykke op ad væggen fra gulv til loft. Under 2 meter derfra trækker du igen et 10 cm bredt stykke på fra gulv til loft. Sådan fortsættes til den første stribe er ved at "sætte sig" Du tager så en 2 m lodstok / retskinne og trækker pudset af din leder medens du kigger nøje på boblen. Mangler der lidt puds et sted, så trækkes det på, og der skrabes igen lodret. Alt der ender på gulvet kommer tilbage i baljen og bliver rørt op, og genbrugt. Derfor skal gulvet være rent inden du starter.
Når det er gjort ved 4-5 ledere, kan du trækker puds på væggen imellem ledere, og igen vente til det er ved at størkne lidt. Så holder du retskinne vandret og med zigzag bevægelser trækker du af så dybt at du netop rører dine " nu gamle ledere" Mangler der noget på større partier nogle steder så trækkes det på og om igen med trækningen. Du skal ikke bekymre dig om små huller.
Nu har du retningen på væggen, og når det igen er lidt mere tør begynder du med pudse bræt i cirkel bevægelser. Det udjævner de fleste små ujævnheder, og igen smider du en klat på hvis der er et hul for meget. Er ledere blevet lidt for tørre kan du en gang imellem tage lidt vand på pudse bræt.
Du skal bruge alle dine leder samme dag, de må ikke "gemmes" til dagen efter, så er de umuligt at pudse det sammen.
3- Skal væggen være meget rustik, kan du male bagefter. Skal den være lidt rustik vil jeg foreslå en finpuds eller filsning. Det trækkes på i et meget tyndt lag og pudses over med et filse / vandskuringsbræt. Det er et pudsebræt med skumgummi på.
Hvis du ønsker det meget glat må du i stedet i gang med sandspartel.