Hej alle,
Jeg er i gang med af udskifte køkkenvaske-skab + nye køkken-bordplader, se billede herunder:
Billedet kan godt "snyde" lidt. Et sådant underskab (HTH) er indvendigt ca. 56,5 cm i bredden og ca. 54,5 cm i dybden, men afløbet og vand kommer ikke op bagerst fordi der er lavet et lille aflangt rum bagerst, til at lægge vand- og retur-slanger til opvaske maskine ind. Dvs. normalt kan man slet ikke komme til at se disse slanger, eneste måde dette kan lade sig gøre på, er at hele bordpladen+vasken skal af og det er så sket her (fordi jeg alligevel skifter ny bordplade og vask).
Mit problem er at jeg helst vil have afløbet helt om i den ene side (når jeg nu ikke kan få det helt om bagved pga "rummet" til slanger) - f.eks. helt over til venstre. Jeg har taget et par billeder, se f.eks. dette billede af rørene i midten af der hvor vaskeskabets gulv kommer til at være oven over:
Jeg opdagede at der lå en del vand nede på betongulvet under trægulvet. Før jeg fik den gamle vask+bordplade + det gamle vaskeskab ud, kunne jeg ikke se det jeg nu ser. Afløbet er nu renset og det virker tørt. Mine spørgsmål:
1) Er det besværligt at flytte afløbet + måske de 2 blå slanger så de kommer op i siden af det nye vaskeskab (f.eks. venstre side, væk fra opvaskemaskinen), sådan at der f.eks. kommer plads til "HTH affaldssystem til sidemontering, 2 spande a 10 liter med låg" i højre side? Det skal siges at VVS'eren som var her, var ikke glad for at save i gulvet - men er man forsigtig og checker at man ikke saver ind i rør/ledninger, kan det vel lade sig gøre?
2) Må man godt "udvide" hullet, skære lidt i gulvet, så det dels er lettere at kigge ned under gulvet og se om der ligger vand andre steder? Må man selv eller er det kun VVS'er/tømrer/håndværker der må? Når det nye vaskeskab kommer tilbage, vil man alligevel ikke kunne se hullet igen, da det nye vaskeskab placeres ovenover... Så hvad siger/syntes i?
3) Må man godt lave det sådan at bundpladen i skabet kan skrues op, UDEN at man skal have hele bordpladen og vaskeskabet ud, før man kan komme til at se om der f.eks. ligger vand på beton-gulvet? Det vil jeg klart foretrække - jeg forstår faktisk ikke helt hvorfor det ikke er gjort, er der nogen fornuftige bud udover tilfældigheder, f.eks. lovkrav om hvorfor dette ikke blev gjort, mon?
4) (billedet herover er taget LIGE efter at der blev åbnet op, det er tydeligt at der er vand på betongulvet).... Først troede VVS'eren som var her, at faldet på afløbet var lavet forkert, fordi vi kunne se vand i afløbsrøret og vi begyndte at tale om bag-fald, byggesjusk og en evt forsikringssag... Jeg fik opfattelsen at en "skjulte rør"-forsikring godt ville dække, hvis det ikke var til at komme til og se fejlen normalt og det er jo netop sådan det var - at hele bordpladen skulle af + vaskeskabet ud, før man kan komme til at se at der lå vand på betongulvet...
Vi snakkede om at HVIS faldet var forkert, blev det nødvendigt at få gulvet op og justere højden på afløbet under gulvet. Men så opdagede vi at afløbet "blot" var stoppet længere henne og skyldning + en spiral rensede afløbet - heldigvist. Nu tænker jeg på at lave bundpladen så den kan skrues op (eller måske med en lille lem eller lignende, så man kan kigge ind og se om der ligger vand) - ville i gøre det så man kan åbne og servicere og kigge - eller ville i gøre det ligesom før, hvor hele bordpladen + vaskeskabet skal fjernes, før man kan komme til og kigge ind her? Hvorfor ville i gøre som i ville? Jeg er meget i tvivl, men kunne faktisk rigtigt godt tænke mig en form for service-lem eller skruer til bundpladen, så jeg kan checke om det nu er helt tørt under trægulvet (og under vaskeskabet, som er over trægulvet)...?
5) Hvor længe holder sådan nogen rør og samlinger egentligt? Hvis gulvet er helt lukket af, hvordan opdager man så en anden gang, f.eks. efter 20 år, hvis der er en lækage så der ryger vand ud på betongulvet under træ-gulvet?
Håber nogen vil svare med jeres ideer/forslag/erfaring, så jeg får lavet den/de bedste løsning(er), nu hvor katten er ude af sækken og jeg har nogen dage, før det hele bliver lukket til igen!
mvh
Martin