Jeg kan godt prøve at forklare lidt. Jeg er ved at indrette gulvet til et golfrum. Der skal være en golf-simulator i det. For at denne simulator virker, skal man slå boldene fra en dertil indrettet måtte på 30 x 60 cm. Denne måtte er 7 cm høj. Jeg er i stand til at "grave" den ca 3 cm ned under eksisterende gulv-niveau. Det er vigtigt at man står i samme højde som overfladen af måtten, så derfor skal gulvet ved siden af måtten hæves ca 4 cm. Jeg vælger så at hæve hele gulvet pånær et område omkring åbningen til værelset. Trækker man højden af gulvtæppet og devist blødgørende/lyddæmpende lag fra, står jeg tilbage med at skulle hæve ca 3,5 cm. Jeg får brug for at trække nogle ledninger under dette gulv, så derfor "kanalerne".
De fleste af kanalerne kan jeg holde helt ude ved væggen, men ikke alle. Det behøver ikke at være sådan at det kan holde til at man hoppe på det med høje hæle på lige netop det sted - det gør man ikke :-) Men det skal være sådan at man kan gå hen over de steder hvor kanalerne er, også selvom man "uheldigvis" kommer til at placere foden så det meste af trykket kommer til at ligge lige på kanalen (tænker enten hæl eller tær lige direkte på kanalen).
Løftet kommer ikke til at gå ud til døren. Ja, lofthøjden bliver reduceret lidt.
Det er ikke filt jeg lægger under gulvtæppet. Det er vist helt konkret de her: https://www.bauhaus.dk/traelast/gul...escription
Men det er måske en dårlig ide? Hvis ja, er jeg meget interesseret i at vide hvorfor? Indtil videre har jeg bare forsøgt at lægge et par af de plader på og de sidder rigtig godt. Forestiller mig ikke noget problem med at lime et gulvtæpe ovenpå.