Jeg ville gerne udnytte varmen fra vores brændeovn bedre og overvejer at installere ventilation. Stueetagen ser sådan her ud:
Jeg ville gerne flytte varmen fra stuen til primært Kontor og Køkken. Dørene mellem rummene er aldrig lukkede, men kan lukkes.
Oprindeligt havde jeg forstillet mig at der skulle sidde en ventilator i lofthøjde tæt ved brændeovnen, og trække varm luft fra stuen til kontoret. Men den bliver meget synlig i stuen, og de fleste ventilatorer er ikke ligefrem kønne :-)
Så planen er nu at vende luftstrømmen, ved at lave et hul i gulvhøjde fra kontoret til stuen (den blå pil på tegningen) og suge den "kolde" luft fra kontoret ind i stuen bag ved TV møblet. Det bør så skabe et overtryk i stuen som skubber luften ud i alrummet. Fordi ventilatoren også laver undertryk i kontoret vil jeg så forvente at det meste af den varme luft bevæger sig videre fra alrummet til kontoret. Hvis jeg istedet ønsker at opvarme køkkenet, kan jeg lukke døren mellem alrum og kontor.
Er der nogen der har prøvet noget lignende eller har gode råd?
Jeg er lidt bekymret for støj, primært i kontoret, jeg har kig på DUKA Pro 30, men jeg har svært ved at forholde mig til hvor meget 25dB (A) er?