Støttemur - Hvordan


Hej dav..

Jeg skal igang med at lave en støttemur til foråret. Den skal være ca 1 meter høj og 15-16 meter lang. Der vil være jord hele vejen op på den ene side og selvfølgelig fri på den anden.

Jeg foretrækker muren er helt lodret, og altså ikke hældende indad.  Derfor tænker jeg lidt på at bruger Super 8 sten evt fyldt med beton. 

Jeg har også tænkt på Herregårdssten af en kraftig model og så lime dem sammen. Men vil det kunne holde?

Og hvad med sokkel? Har før læst noget om at skulle ned i frostfri dybde for at være sikker på muren ikke knækker og sprækker. Nemmeste må så være færdigrørt flydebeton (sokkelbeton).

Hvad tænker i?


Tom

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis du vil have en lodret støttemur, tror jeg ikke du slipper for at støbe det op. Super 8 sten er slet ikke nok. Jeg vil foreslå at støbe en armeret mur op i form som siloelementer, hvor der er støbt "en plade" vandret ind i din skråning. Efter støbningen fyldes det jord på, så jordtrykket på den vandrette "plade" holder støttemuren lodret.

Vil du ikke støbe, bliver du nødt til at lade støttemuren hælde indad.


Søren O

Du mener ikke super 8 sten fyldt med beton og armering ned i en sokkel er nok? Hvad evt hvis der fyldes godt med stabilgrus på bagsiden ingen jord kommer på? 

Læste også noget om muligheden for at støbe muren op i fundablokke på sokkel og så lime Herregårdssten op foran. 

Du kan nok lave det i fundablokke, men spar nu ikke for meget på bredden af blokkene. Vil mene at de skal være mindst 20 cm. i breden og armerede ind i den vandrette betonplade. Og sørg for at betonen i fundablokkene vibreres under støbningen, så du sikrer en stærk støttemur.


Søren O

Jeg har sådan en mur ved mit sommerhus. 1,2 m høj og ca 20 meter lang. Den står ind i en klit, der bliver 3 meter højere bagud.

Den er bygget op direkte på jorden, blot rettet af. Stenene er betonsten, af en type med knopper og riller og vi lagde nogen "lakridser" i samlingerne vandret. Den hælder på toppen ca 15 cm bagud i forhold til grundplacering. Den har stået 8 år og aldrig flyttet sig. Der er masser af fugt i kilten bagved, da den indeholder nedfældning af overløb fra septiktank.


 

Annonce

Tak for jeres svar.


Er endnu ikke helt sikker på noget som helst endnu. Skal lige have fundet ud af hvordan jordenbunden er i forhold til frost, altså hvad angår støbt sokkel eller ej.  

Det der Tensar Wall ser bestemt også interessant ud. Og kunne også være en mulighed.

Det vil være langt det enkleste, at bygge muren så den hælder skråt bagud.
Du kan forstærke / armere jordlagene bagved muren ved at lægge nogen plasticnet ind i ½m højde omme bagved muren, som en af de andre skriver.
Brug nogen pæne sten med en grov overflade - det ser langt bedre ud - specielt efter nogen år, hvor murværket måske har sat sig en smule. Hvis du bruger herregårdssten, så ser man meget tydeligt "sætning".

Hvis du vil spare på pengene, så kan du hente knækfliser gratis mange steder gennem DBA - de har nogenlunde samme størrelse, de forskellige typer knækfliser, som man kan finde rundt omkring. Så selvom du henter dem 4-5 forskellige stederm kan de sagtens bruges sammen.

Du kan evt spule dem helt rene, inden du lægger dem med en strimmel fliseklæb imellem.
Ellers bare byg hele muren op med knækfliser på an faststampet bund af grus.




To ulykker kommer sjældent alene.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis