Direkte jord er en beskyttelsesform ligesom HFi - HPFI - nedsat spænding m.m.
Ved direkte jording skal overgangsmodstanden ligge i omegnen af 10 ohm ( jeg husker ikke præcis) Men under alle omstændigheder skal en overgang på en maskine kunne springe foransiddende sikringer på mindre end 1 sec.
Det er kun i private boliger at der i mange år har været krav om HFI afbryder og i de senere år HPFI afbryder.
For få år siden er det blevet et krav i industrien at stikkontakter op til og mec16 A ligeledes skal være beskytte med HPFI
Der er jo også visse vanskeligheder ved at beskytte f.eks. en 100 eller 300 kw motor med HPFI
Jeg forstår ikke hvad det skulle hjælpe at kunne låse stikkontakten. Jesper skriver låse STIKPROPPEN.
Når man taler om aflåselig sikkerhedsafbryder er det for en beskyttelse af personer der eventuelt arbejder inde i eller på maskinanlæget. Da det blev et krav var der et par eksempler på en smed der havde arbejdet inde i en udmugningskanal og samtidig var der en (uvidende om hans ophold inde i maskinen) der startede den.
Så montør 1 slukker sikkerhedsafbryder, sætter sin hængelås i afbryderen montør 2 og 3 gør eventuelt det samme. Og de tager alle deres nøgle med i lommen. Maskinen kan så ikke startes før alle 3 er ude af maskinen og har taget deres respektive låse.
Så sikkerhedsafbryder er ikke for at sikre imod at der sættes andet materiel i evt. stikkontakt, men derimod en sikring imod at der startes medens der arbejdes på den pågældende maskine. Så hvis stikprop er taget af og montøren har styr på denne, så mener jeg ikke det er noget problem. Ellers skulle det jo være stikprop der kunne låses så den ikke kan sættes på uden at montøren har fjernet sin lås. Det var i øvrigt ikke svært at lave, de skulle blot laves med huller i kanten til hængelås.
Motorværn m.m. kan jo stadig sidde på motor. Jeg har i enkelte tilfælde sat MV og kontaktor i en større tavle, og så forbundet en hjælpe maskine med en stik og stikprop. Det gælder nogle større automatiske stansemaskiner med computer / plc styring hvor en eventuelt lokke lus transportør er med i styringen men skal let kunne tages fra.
I det tilfælde har jeg skiltet stort og larmende KUN TIL TRANSPORTØR.
Men det er jo ikke farligt for mennesker hvis smeden f.eks. kommer til at sætte en svejser til ved denne stikk. Det kan højst ødelægge styring eller få motorværn til at slå fra.