Jeg er ved at bygge en ny udestue uden opvarmning, dog med noget isolering (Forår/Efterår). Fundament er støbt og nu starter opsætningen. Med hensyn til gulvet, havde jeg planlagt:
Lidt ned-gravning, fjernelse af gamle fliser, afretning, pålæg af 100mm flamingo isolering og herpå 0,2mm fugtspærre. Ovenpå dette lægges en 15mm tag/gulvplade af krydsfinner (til udendørs brug).
Nu var det så meningen at lægge en Vinyl-Plank, og nogle af de nye vinyl-plank er jo 100% kunststof uden træfibre og anbefales til badeværelser og dermed meget modstandsdygtig overfor fugt.
Men ingen vil garantere eller anbefale denne løsning, da temperatursvingene er for store i en udestue.
Jeg er så blevet anbefalet at bruge en almindelig gulvplank i en mellem kvalitet og udskifte den om 7-8år, men denne løsning er jo meget følsom for fugt.
Findes der andre belægninger/løsninger?