Emhætte udtræk bag emhætten

Vi har netop fået monteret nyt køkken. Alt spiller og er klar... Pånær, at der ikke er boret hul gennem muren til vores emhætte.

Det er en murermestervilla og køkken i stueplan, dvs. at der skal laves aftræk gennem væggen.

Det er muligt at vende motoren i emhætten (http://www.thermex.dk/produkt/89/perpignan) så den både kan skyde luften op eller direkte bagud.

Jeg tænker det er flottest hvis den skyder det direkte bagud, da man så slipper for at have "skorstenen" på emhætten (denne er også for lang, så den skal jeg have skåret til i højden hvis den skal kunne være der). Eller vil det være bedre at føre luften opad, og lave et 90 grader knæk ud?

Emhætten er Ø150, og jeg tænker umiddelbart at få lavet et Ø160 hul (det har jeg folk til) - men hvordan der fra? 

Der er en lille studs som stikker ud på emhætten hvor luften kommer ud. Hvis det skal ramme ind i hullet i væggen skal hullet laves millimeter præcist. Hvad skal sidde på studsen? Påsætter jeg en flexslange og fører den hele vejen gennem væggen, eller skal jeg inde i hullet lave en samling mellem flexslange og et rør? Eller påsætter jeg et rør på studsen, og fører det igennem? I så fald, hvilket rør skal bruges, og hvordan sættes det fast? 

Hvis jeg laver hullet Ø160, skal røret så være Ø150 eller også Ø160? Skal der være noget isolering i, eller hvad gør man med luften omkring, fuger man det? 

Og slutteligt, på ydersiden havde jeg tænkt at sætte en simpel lamelventil på. Er det tilstrækkeligt for at der ikke kommer luft den anden vej, eller skal man have noget kontraspjæld eller lignende på også?

Det var alligevel lidt af en omgang, håber der sidder nogle emhættesksperter der kan hjælpe.

På forhånd tak :)

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis der var for mange spørgsmål, er der så nogen som bare ved, om der kan/må føres flexslange direkte gennem muren (og hvordan man sikre, at den sidder fast) - eller om man skal bruge et rør?

Den studs, der hører til emfanget, må kunne forskydes (justeres), så hullet i væggen har lidt spillerum. Ø160 er lige i underkanten til et ø150 afgangsrør. Jeg ville føre et glat rør gennem hulmuren. Der samler sig tingeltangel i en flexslange, desuden kan den blive utæt med årene. En lamelrist som afslutning er udmærket, men ofr lidt penge på den. De billige har det med at miste gæller, som så flyder rundt omkring. Husk at pakke omkring røret, hvor det går ind i væggen og ud igen.


 

"Studsen" er desværre helt stationær, så det bliver noget med at skulle sætte det fulde længde rør fast på studsen og få den skubbet hele vejen ind gennem væggen... I mine ører lyder det svært og fjollet... Måske jeg skal benytte mig af "skorstenen" og lave hullet højere oppe i stedet.

Jeg ville lave hullet ved at bore igennem i centrum med et langt bor. Så tegnes hullet op 180-190 mm indvendig og 160 udvendig. Så borer du igennem med 8  eller 10 mm bor i indermur indefra og i ydermur udefra. Begge steder rundt i cirklen med 10 20 mm afstand imellem huller. Det er så meget nemt at slå resten ud med en fladmejsel. 

Hvis du har " folk til det" med 160 mm kopsav så kan det også bruges. Når så man kigger ind i emhætte hullet og konstaterer at det mangler nogle millimeter i at passe, så kan man let hugge lidt til den side indvendig 




Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis