Vi har netop fået monteret nyt køkken. Alt spiller og er klar... Pånær, at der ikke er boret hul gennem muren til vores emhætte.
Det er en murermestervilla og køkken i stueplan, dvs. at der skal laves aftræk gennem væggen.
Det er muligt at vende motoren i emhætten (http://www.thermex.dk/produkt/89/perpignan) så den både kan skyde luften op eller direkte bagud.
Jeg tænker det er flottest hvis den skyder det direkte bagud, da man så slipper for at have "skorstenen" på emhætten (denne er også for lang, så den skal jeg have skåret til i højden hvis den skal kunne være der). Eller vil det være bedre at føre luften opad, og lave et 90 grader knæk ud?
Emhætten er Ø150, og jeg tænker umiddelbart at få lavet et Ø160 hul (det har jeg folk til) - men hvordan der fra?
Der er en lille studs som stikker ud på emhætten hvor luften kommer ud. Hvis det skal ramme ind i hullet i væggen skal hullet laves millimeter præcist. Hvad skal sidde på studsen? Påsætter jeg en flexslange og fører den hele vejen gennem væggen, eller skal jeg inde i hullet lave en samling mellem flexslange og et rør? Eller påsætter jeg et rør på studsen, og fører det igennem? I så fald, hvilket rør skal bruges, og hvordan sættes det fast?
Hvis jeg laver hullet Ø160, skal røret så være Ø150 eller også Ø160? Skal der være noget isolering i, eller hvad gør man med luften omkring, fuger man det?
Og slutteligt, på ydersiden havde jeg tænkt at sætte en simpel lamelventil på. Er det tilstrækkeligt for at der ikke kommer luft den anden vej, eller skal man have noget kontraspjæld eller lignende på også?
Det var alligevel lidt af en omgang, håber der sidder nogle emhættesksperter der kan hjælpe.
På forhånd tak :)