Korrekt justering af shunt og cirkulationspumpe, hvordan?

Jeg har en 3 strengs shunt anlæg til gulvvarme (55m2) som min varmepumpe leverer varme til.

Jeg var nogle spørgsmål jeg ikke helt kan regne svarene ud på.

1. Afhængig af udetemperaturen, laver varmepumpen varme fra ca 35 grader op til ca 58 grader. Men det gavner vel ikke meget, når shunt termostatens max er på 47 grader, så er det overskydende bare spildproduceret? Bør jeg skifte termostaten?

2. Jeg har pt en fremføringstemperatur på 40 grader og en retur på 35 grader. Cirkulationspumpen kan stå på 1, 2 el 3. Men hvad er mest optimalt og hvornår bruger man de forskellige hastigheder?

Jeg har hørt noget om at man skal passe på at cirkulationspumpen ikke kører hurtigere end pumpen fra varmepumpen, er der hold i det? 

3. Jeg kan max max opnå en stuetemperatur på 22 grader, indikerer det at der er noget 'galt' med anlægget og jeg bør justere lidt på det? 


Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
  1. En max fremløbstemperatur i dit gulvvarmeanlæg på 47o burde være nok, og har du trægulv er det alt for meget. Så behold din 47termostat. Du bør ikke have højere temperatur på din varmepumpe end nødvendigt - det koster kun energi. Til gulvvarmen vil en varmepumpetemperatur på et par grader over den temperatur gulvvarmen er justeret til være passende.
  2. Normalt anbefales en så lav indstilling på cirkulationspumpen som muligt, for at sikre en god afkøling på "opvarmningsmediet". Nu har du ikke fjernvarme, hvor en god afkøling er et must. Ved varmepumpe er det dit eget anlæg, og returtemperaturen betyder ikke så meget, men går dog lidt ud over virkningsgraden på din varmepumpe. Hvis cirkulationspumpen kører hurtigere end pumpen fra varmepumpen, vil der blot blive kørt mere vand rundt i gulvvarmekredsen. Pumpen i gulvvarmekredsen kan ikke "suge" på varmepumpen, da der i gulvvarmekredsen er et omløb.
  3. At du ikke kan få en stuetemperatur på mere end 22o, indikerer at din fremløbstemperatur i gulvvarmekredsen skal hæves lidt. Hvor høj en fremløbstur der er nødvendig, har meget at gøre med hvor godt din bolig - og især dit gulv er isoleret. En god varmeledningsevne fra gulvvarmeslanger til gulv er også vigtig, men det er jo ikke let at ændre på nu.

Søren O

Det giver mening med cirkulationspumpen.

Jeg har støbt lovligt isoleret betongulv med fliser på. Nye vinduer, nyt isoleret tag, hulmursisoleret.i et murstenshus fra 1900.

Jeg kunne bare godt tænke mig at ku få stue temperatur op på 23,5 max. og kan umiddelbart kun se at shunt termostaten er den der forhindrer mig i det.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Hvis din termostatventil kan reguleres op til 47o, så kan du vel også skrue lidt mere op for varmen. Jeg forstår bare ikke hvorfor du skal over 40o. Til sammenligning kan jeg oplyse at i vores køkken, som er en ombygget havestue, er fremløbstemperaturen lige nu 27,5o og rumtemperaturen er 20,5o.


Søren O

Det bedste ville sådan set være hvis du kørte med shunten helt åben og lod varmepumpe styre efter rumtemperatur.

Såfremt dit gulv kan regulere hurtigt nok. Er det let eller tung gulvvarme?

Hvilken VP har du?

Hvordan varmes brugsvand?


Elektronikteknikeren

Det er også hvad jeg tænker.

Jeg vil tro at det er tung gulvvarme, det tager 1,5 time før at jeg kan mærke varmeændring på gulvet.

Min VP er en panasonic SDC07H3E5 indedel og UDO7HE5 udede. - den nye H generation.


Brugsvand varmes i en elvandvarmer hvor VP også hjælper med at varme varmet op. Om sommeren slukker jeg VP helt. 

Jeg har sat elvandvarmeren til 40 grader og VP til at varme op til 58 grader.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce

Opvarmningen af dit brugsvand er da helt forkert. Hvis du vil bruge elvandvarmer, skal du da lade den tage sig af den sidste opvarmning. Varmepumpen er mest energieffektiv ved lave temperaturer, så du skal da lade den opvarme det kolde brugsvand. 


Søren O

Tak Søren, det giver mening.

Jeg ændrer min varmvands opsætning.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Søren O skrev den 13-12-2017 06:36:03

Opvarmningen af dit brugsvand er da helt forkert. Hvis du vil bruge elvandvarmer, skal du da lade den tage sig af den sidste opvarmning. Varmepumpen er mest energieffektiv ved lave temperaturer, så du skal da lade den opvarme det kolde brugsvand. 

 Lige præcis. VP er bedst til forvarmning, og derefter skal du bruge elpatronen op til de 55 grader.


Elektronikteknikeren

Gulvvarme shunt er en rigtig dårlig løsning sammen med en var. temperaturen på fremløbet styres bedst af varmepumpe.

væk med shunten hurtigst muligt!!


Jesper

Væk med shunten ligefrem? Jeg kan ikke bare lade den stå hel åben? 

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis