@ev elmand + @akselj: Beklager det sene svar, jeg blev nødt til at teste før jeg ville melde tilbage. Jeg har desværre ikke nogen hårtørrer til at "suge effekt ud", men jeg havde en 28 W LED-arbejdslampe og en 1,8 kW støvsuger, som jeg satte til en stikkontakt og så ville jeg undersøge om den inducerede spænding forsvandt - eller ikke... Og det gjorde den ikke...
Mit volt-meter (elektronisk, ikke med viser) skiftede op og ned, så også det tænker jeg tyder på at der er en forbindelse mellem nogen faser (eller stel/jord) som ikke skal være der. I det ene rum målte jeg vist fra ca. 28 V AC til lige godt 50-55 V AC og det kunne godt stå og skifte, ca. hvert sekund og gå helt op og helt ned på et par sekunder. I det andet rum var det vist lavere, nogen og tyve til omkring 40 V AC, tror jeg nok (i det ene rum svingede multimeteret, det mener jeg ikke skete i det andet rum og spændingen var forskellig med ca. 15 V AC og begge rum er på den samme fase, som jeg også slukkede på eltavlen)...
Det med oscillerende aflæsning: Det er jo nok samplingfrekvensen på multimeteret der er ca. 1 sekund - i praksis virker det ikke til at være induceret spænding, når min 30 W LED-lampe ikke spiser noget strøm (efter ca. 5 minutter) og støvsugeren vil bare slet ikke tænde (ligesom lampen heller ikke tændte, overhovedet)... Jeg tror jeg bliver nødt til at få en elektriker ud, hvis det skal være ordentligt... I telefonen vil jeg sige hvad jeg har forsøgt...
Mht. det andet problem, lige for at være sikker (med det røde "el", mente jeg en stikkontakt i trævæggen og ikke på bagvæggen, se yderligere beskrivelse herunder):
Kan jeg godt bede en elektriker om at opsætte en stik-kontakt i "træ-væggen" mellem 2 køkken-elementer, eller vil elektrikeren have adgang til bagvæggen, for at skulle montere en stik-kontakt? Og er det overhovedet lovligt, idet jeg nu svagt erindrer at jeg ikke har nogen ledige faser fra ovn (bruger 1 fase) + kogeplade-sektionen (induktion, bruger 2 faser). Der kommer 3 faser ud og alle er egentligt brugt nu - jeg ved så ikke om den fase til ovnen kan deles med en ny stik-kontakt, der kan strømføde en måske ca. 1000 W mikrobølgeovn?