Radiator i gammelt hus. Er PEX godt nok eller skal det være stål? (luftlommer mv)

Vi har et gammelt hus fra 1949, hvor der bogstaveligt talt mangler en radiator i hjørnet af stuen. Iflg. de oprindelige tegninger har den været der, men en tidligere ejer har pillet den ned, og det hjørne af huset er altid skide koldt, da de øvrige radiatorers dimensioner ikke rækker. Ergo skal vi have en ny radiator op.


Der skal føres rør, og under det sted i stuen hvor den skal stå er der en krybekælder med åbning på ca 70x50 cm og  som går 5 meter ind. Der er stadig nogle gamle rør som ligger i krybekælderen men som nok er blændet af. Der der skal altså bores nogle huller igennem gulvet og føres varme op til den nye radiator i stuen.


Min tanke var, at vi gerne ville undgå at ligge inde i en smal skakt og skrue 70 år gamle jernrør sammen. Derfor ville jeg pille de gamle rør ud fra den samling der er ved loftet i kælderen, og montere PEX fittings i stedet i det eksisterende T stykke, og så føre 2 PEX rør ned igennenm stuegulvet, og ned i krybekælderen hvor jeg så ville trække dem ud i kælderen og hen til samlingen med PEX fittings. Det ville spare en masse ubehageligt arbejde, tænker jeg.


Men jeg har så fået at vide fra andre kanter, at PEX kan ligge ujævnt og skabe luftlommer som er svære at komme af med, mens man altid kan sørge for stigning i stårør. Er det et problem som andre også har oplevet eller er det en unødig bekymring?


Det er de to rør som går til højre fra samlingen, som jeg vil udskifte med PEX. Radiatoen skal stå langs den væg som går vandret på tegningen. De to rør som går til bunden af tegningen, er forbundet til en eksisterende radiator, og det er i samlingen ude i rummet at jeg vil sætte PEX fittings i.


På forhånd tak!

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Der er vel ingen der forhindre dig i og lægge dine pexrør med en jævn stigning ud til radiatoren.    Så du kan sagtens bruge pexrør.  

Du har ret i man tit ser pexrør "smidt" ned på en måde så der kan stå luftlommer der er næsten umulige og komme af med. Det nummer kan man nu også lave med jernrør.    


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.

Det er normalt ikke det store problem. Når du har lavet det, udlufter du normalt  med slukket cirkulationspumpe. Så skal det nok gå godt. Hvis din radiator imod forventning ikke skulle virke, så lukker du alle andre radiatorer, skruer cirkultionspumpe op på maks. og den vil nemt kunne presse luften op i radiator selv om det hænger lidt i rørene. Derefter slukker de pumpe igen og udlufter radiatoren.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Det er først når man (som jeg har set et par steder) begynder at føre pexrør hen over loftet at det virkelig kan være et helvede at lufte dem ud. 

Når man fylder vand på og udlufter bør cirkulationspumpen være slukket. Kun hvis man bøvler med en luftlomme sætter man fuld skrald på pumpen.

Ps. Og så er en automatudlufter på anlægget altid en god ide.


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis