Kan man løfte nyplantet Spiræa hæk?

Hej,

Så fik vi plantet vores spiræa hæk (barrodsplanter). Da det skulle gå lidt hurtigt på grund af manglende lys (det var ved at blive mørkt), er der enkelte steder hvor vi ikke fik fyldt jord nok omkring planterne. 

De er så efterfølgende sunket ca. 10 cm. ned i renden, efterhånden som jorden nu har pakket sig (det har regnet meget, så det gik stærkt).

Kan planterne klare at man løsner jorden med greb, løfter dem lidt op og fylder ekstra jord i renden?

Det er en uge siden vi har plantet.


Mvh nybyggeren
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Sagtens. De har blot været opbevaret optimalt. Jeg tror ikke engang du på 1 uge kan skimte at rødder har udviklet sig.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Tak for jeres gode råd. Jeg må have fat i noget jord, så jeg kan få dem rettet lidt op. 

Nu bemærkede jeg lige igår at der stod en del vand i renden, og vandet står der stadig idag. Jorden var temmelig hård at grave op, så jeg forestiller mig at vandet samler sig i renden og efterfølgende er længe om at sive væk.

Skal jeg være bekymret for dette, eller er det normalt i begyndelsen når nu vi har brugt ny jord omkring hækplanterne?


Mvh nybyggeren

Det er aldrig godt med permanet vand i plantehuller og render. Prøv i første omgang at prikke hul med fx. en jernstang ned til de dybere jordlag. Hjælper det ikke skal du til at tænke på dræn langs med hækken senest til foråret. 

Du skal være bekymret, hvis dine planter står med fødderne i vand, for lige om lidt kommer frosten (måske), og så er det go'nat for dine planter.
Hvis du alligevel skal have dem op, så grav renden dybere og bredere, så du får løsnet jorden omkring dem endnu mere, bland eventuelt noget grus i jorden, nederst i renden, så vand kan lettere trænge igennem.


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Annonce

Tak for jeres råd. Nu har jeg lige undersøgt sagen, og noget tyder på at vores jord skulle have været luftet eller på anden vis løsnet, efter byggeriet var færdigt. Men jeg ved ikke om det løser problemet helt, i og med at vi har meget hård og leret jord 40-50 cm. nede ( og efter hvad jeg har kunnet se, er det her vandet har svært ved at trænge igennem). Ydermere ligger vores matrikel nederst i rækken, dog med en svag nedadgående hældning ud mod fællesvejen.

Bør jeg få luftet al jorden på grunden, eksempelvis med trykluft, eller skal jeg kigge mere på en løsning med dræn? 

Det skal siges at græsset ikke har haft svært ved at grå i vores jord, men der er temmelig blødt og vandet efter det har regnet. Der ligger ikke pytter i græsset, men det sjapper lidt når man går over plænen.


Mvh nybyggeren

Stort set alle haver i det område tror jeg sjapper her i efteråret. Her i midtjylland kan det tage alt det vand det skal være uden problemer. Du kan ikke løsne jorden med hverken trykluft eller dræn. Dræn kan naturligvis afvande det noget. 

Skulle der have været gjort et eller andet var det med en traktor med gruber. Det er med en eller flere kraftige tænder der går 50-60 cm ned og derved løsner jorden. Hvis du går i krig med det skal du være meget opmærksom på eventuelle kabler og rør ind til huset. 

Jeg ville vente et år og se hvodan det arter sig. Men når du planter træer og buske er det en god ide at grave de 50 60 cm ned hver gang, og smide noget spagnum ovenpå jorddyngen. Det blandes så medens det fyldes ned igen. Og så kommer det paradoksable, husk at træde det sammen så plantens rødder får kontakt med jord. 

En anden jordforbedring på kraftig lerjord, har jeg været med til. Der blev indkøbt flere lastbilfulde fyldsand. Det blev lagt ud over hele haven i 8-10 cm lag. Derefter kørte vi med en lille traktor med fræser indtil 20-30 cm lag var en homogen blanding af sand og ler. Min søn flyttede godt nok fra huset 1-2 år efter, men det så meget lovende ud. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jeg bor også på lerjord, og efter den "strålende" sommer vi har haft, er min have også nået til det punkt hvor den ikke kan indeholde mere vand, og det samme gør sig gældende for marken ved siden af, selvom bonden bruger lidt større redskaber end jeg bruger i haven  

Som sagt er det bedste du kan gøre for dine planter at give dem så meget veldrænet jord som det kan lade sig gøre, og så krydse hvad krydses kan, på at det snart holder op med at regne, og vi får en rimelig tør vinter.

For et par år siden (midt om sommeren), gravede jeg en faskine ned til afløbet på mit skur, og da jeg kom ca 1 meter ned, kom grundvandet.... det betyder at der jo ikke skal falde store mængder regn inden faskinen står med fødderne i vand  


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...

@ev elmand Vi har nemlig, som du skriver, både fibernet-kabler og regnvandsafløb gravet ned i vores have. Selve hækplanterne er jeg egentlig ikke så bekymret for, da vi har købt dem til en god pris og derefter ikke er den store afskrivning hvis enkelte skal kasseres. Den med fyldsand har jeg lige noteret mig

@PinkHenrik Så meget vand har vi (gudskelov) ikke i vores have endnu   men kan haven godt klare en længere periode med gennemvædet jord? Græsset er jeg egentlig ikke så bekymret for, men bliver hækplantens rødder kvalt/går i forrådnelse?


Mvh nybyggeren

De kan sagtens klare en vinter, når de er kommet i gang. Og du har jo ligesom ikke andre muligheder end at vente. Havde du nogen i overskud kan de gemmes ved at plante dem ganske tæt et eller andet sted i haven. Så er de klar til at sætte hvis enkelte skulle gå ud. Men der kan faktisk godt mangle en enkelt plante i rækken uden at det kan ses efter 3-5 år. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis