Batteri - opladning i parrallel-forbindelse, afladning i serie-forbindelse?

Hej, håber der er nogen, der kan hjælpe mig.

Jeg skal til at bygge og eksperimentere lidt med en hjemmelavet vertikal-vindmølle. (billedet er work-in-progress)

Jeg har en løbemaskine-motor (threadmill-motor), som skal bruges som generator.

Til laderegulator vil jeg bygge sådan en fætter her: http://www.mdpub.com/555Controller/

Har to deep-cycle batterier fra en elektrisk kørestol, som jeg vil bruge.

Jeg har fundet en gammel inverter (til at omdanne strøm fra batteri til 220V vekselstrøm), som dog kører på 24V, og her kommer mit spørgsmål:

Er der muligt at få laderegulatoren til at lade i parralell-forbindelse (12V), men sætte inverteren til i serie-forbindelse, så jeg får 24V? Tænker det måske kan lade sig gøre med nogle ensrettere, men kan ikke helt gennemskue hvordan - håber nogen kan hjælpe?

På forhånd mange tak :-)



14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du kan ikke lade med 12 volt på batterierne i parallel, mens du samtidig aftager 24 volt spænding med batterierne i serie til din inverter. Køb en billig 12 volts inverter i stedet for, de er ikke ret kostbare nu om dage.  


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.

Du kan ikke lave en diodekobling der løser det problem. Det vil være bedst at kigge efter en inverter til 12V.  Hvis det kniber kan jeg kigge efter om jeg stadig har en liggende i Værløse Vh Elektroingeniøren. 

Hvad med at montere et omskifterrelæ mellem de to batterier, således at der momentant kun lades på det ene batteri. Omskifterelæet skal så forbindes til en timer (et ur), hvor så relæet skal skifte f.eks. for hver 15 min. Således bliver begge batterier skiftevis ladet op, og du kan udmærket serieforbinde dem, og bruge din 24 v inverter.


Søren O
Annonce

Hvilken spænding giver generatoren ud? Det vil da være det mest simple at gå ud fra den spænding generatoren giver ud 12V eller 24V. Generatorens spænding må være afgørende for om du skal koble batterierne i serie (24V) eller i parallel (12V). Inverteren bliver du så nødt til at indrette efter batteri spændingen. Løsninger med relæer, ure og andet kan føre til problemer. Hvad vil du gøre, når du har koblet batterierne i parallel, for at inverteren kan konvertere til 230V, og generatoren giver 24V? Det hænger ikke sammen. Ellers god vind med forsøget :-)


fase

@S. Fabrin

Det ved jeg ikke endnu, det er som sagt en gammel løbebånds-motor, så det kommer an på, hvor mange omdrejninger møllen kommer op på, hvad der kommer ud - men jo, du har en pointe!
Jeg har også lige surfet rundt her på LDS i gamle tråde, hvor jeg fandt nogen der skrev, at det var en dårlig idé at forbinde batterier i serie (kan ikke lige helt huske hvorfor, men skulle ikke være så godt), så satser nok på 12V, og må så ud og finde en ny inverter! 

Grunden til, at det ikke er så godt at forbinde batterier i serie er, at hvis de ikke har lige mange Ah, får du en skæv belastning. Det ene batteri vil blive afladet før det andet. Så hvis dine batterier er lige store, så forbind dem i serie og prøv om ikke det fungerer med generatoren på 24V.


fase
gryphon skrev den 13-11-2017 17:28:34

Jeg har også lige surfet rundt her på LDS i gamle tråde, hvor jeg fandt nogen der skrev, at det var en dårlig idé at forbinde batterier i serie (kan ikke lige helt huske hvorfor, men skulle ikke være så godt), så satser nok på 12V, og må så ud og finde en ny inverter! 

Faktisk skal batterier koblet i serie være nøjagtig ens hvad de elektriske data angår, være lige gamle og være lige meget opladte. Er de betingelser ikke opfyldt holder det ene af batterierne ikke ret lang tid. 

Som en ekstra bonus kan jeg fortælle dig det i gamle dage var ret populært bladt chaufføre og koble deres autoradio på det nederste batteri i en lastvogn med 24 volts anlæg i stedet for og købe en 24v-12v omsætter. Et sådanne sæt batterier holdt sjældent over et år før det nederste opgav ævred. Af samme grund duer det heller ikke og lave noget med et ur og omskiftning med relæer da du ikke kan styre ladetilstanden på de enkelte batterier. Derfor skal du lade på begge batterier på samme tid i enten parallelt eller i serie, ikke noget med og skifte vilkårligt om. 

Mange lastvogne efter krigen og op til omkring 1990, kørte faktisk med et elanlæg hvor man kørte med to 12 volts batterier i serie til lys, blæser mm men havde et relæ der koblede batterierne i serie når startmotoren kørte. Der forsvandt lastvognens lys så når de kørte på starteren.

Så har du også lidt baggrundsviden om hvorfor og hvorfor ikke.    


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis