LED pendellamper i strømskinne

MartinBaekby

Kære LDS-folk

Da dette er min første tråd på LDS kan jeg ligeså godt bekende kulør og kalde en spade for en spade. Jeg har et ret basalt kendskab til elinstallationer på niveauet "jeg-kan-tilslutte-en-lampe-uden-at-huset-brænder-ned" og har derfor også brug for at evt. svar bliver skrevet nogenlunde på lægmandssprog  


Mit problem er følgende:

Jeg har købt tre pendellamper med LED-lyskilde til at hænge over køkkenbordet (http://idelight.dk/shop/dora-pendel-1060p.html)

Foran hver LED-lyskilde sidder en lille boks med påskriften "Power Supply". Jeg antager denne indeholder en LED-driver? Billede af boksen:


Lamperne tænkes monteret i en Halo Track 230V strømskinne som denne: https://www.lampeguru.dk/halo-track...%2C2+meter


Jeg har allerede monteret strømskinnen som på dette billede: 


Mit spørgsmål er nu: kan jeg montere en LED-driver på hovedledningen ml. strømskinnen og udtaget på væggen og kan nogen evt. komme med et link til et potentielt produkt? Kan én af de medfølgende Power Supplies bruges til formålet (beklager hvis dette er et dumt spørgsmål  )?


Har I brug for flere oplysninger siger I bare til.


De bedste hilsner og god weekend

Martin


S. Fabrin

Sidder LED driveren i den sorte "klump" øverst på ledningen? Hvis den gør det, kan du tilslutte til skinnen med egnet materiel.

fase
Gregeren

Du må ikke ændre på din nuværende lampe,da det fjerner dens godkendelse, samt din driver er ikke dimensioneret til at sidde foran 3 lyskilder.

Du skal lade den sidde i rosetten, og tilgå driveren via den sko som passer til din skinne.

hænges lampen op i ledningen eller et beslag som rosetten skrues på? Jeg gætter det sidste, og så er det svært at skinne montere den.

Elektronikteknikeren
MartinBaekby

@Gregersen

Lampen monteres via et beslag som rosetten skrues på. Som du selv anfører vil denne konfiguration gøre det svært/grimt at montere lamperne på skinnen. 


Mit ønske er egentlig at hænge lamperne på skinnen direkte i ledningen via de kompatible pendeladaptere (https://www.lys-kilden.dk/product/p...EALw_wcB). Dette vil dog kræve at ledningen klippes foran Power Supply-kassen der dermed mister sin funktion.


Ville det være en mulighed at købe en anden driver der er dimensioneret til at klare alle 3 lamper og placere denne foran strømskinnen (evt. foretaget af en aut. elektriker)?

Gregeren

Nej, for du kan ikke umiddelbart parallel koble flere LED lyskilder på en enkelt driver.

Hvis man har flere LEDs skal de seriekobles for at køre på én driver. Og det kan man ikke på en skinne.

Du skal have lamper som dur direkte med 230v fra skinnen, hvor driveren sidder f.eks. i selve pæren.

Du kunne også bygge dine lamper om så de har en fatning til en almindelig led pære, så behøver du ikke driver, men det kan muligvis ikke lade sig gøre på din lampe, samt at den ikke længere vil være godkendt.


Elektronikteknikeren
ev elmand

Jeg kan ikke åbne link til lamper. Men det er måske ikke helt umulig. Jeg kan se på din driver at den kan trække 3 x 3w Så hvis dine lamper er på 3 w så må en af driverne kunne trække alle 3. Men inden du monterer alt det fine på strømskinne, kan du jo prøve at sætte det sammen og lade det lyse et par timer.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Gregeren

Nej stop holdt!

Lyskilden er på 6.5w så det duer ikke med de indbyggede drivere.

Som jeg også tidligere har skrevet, driver man ikke LED parallelt, som de vil blive det hvis de forsynes af en enkelt driver før skinnen.

Forklaringen er, at hver lyskilde ikke er helt ens, hvorfor den med bedst ledningsevne vil aftage mere effekt end de resterende, og over tid kan den stikke af, rent effektmæssigt og brænde af. Herefter vil de 2 resterende lyskilder modtage den ekstra tilgængelige effekt, og de vil så også brænde af. 

Derfor skal de hver have deres egen strømbegrænser.

Derfor driver man flere LEDs i serie da strømmen altid er ens, og begrænses af driveren.

Eller parallelt med individuel strømbegrænser. I form af driver eller modstand.

Elektronikteknikeren
Gregeren

Dog kan det være at der allerede er en indbygget strømbegrænser i selve lyskilden også, måske via en simpel modstand og så vil det kunne lade sig gøre at hacke noget sammen. Jeg tvivler dog på det er tilfældet.

Mend du er så nød til at undersøge selve lyskilden. Kan den skilles ad?

Elektronikteknikeren
Gregeren

Hvis det var mig der skulle lave det setup, og jeg absolut ville bruge de lamper,  ville jeg montere en standard fatning i lampen til en konventionel led lyskilde, skifte kablet til godkendt lampeledning, og drive dem direkte på 230v fra skinnen. 

Selvfølgelig kun såfremt det kunne lade sig gøre at bygge den om. 

Man skal også være obs på så at vælge en lyskilde til et lukket lampehus.


Elektronikteknikeren
Gregeren

ELLER:

smide driveren i en lille elektronik kasse som denne: Link

Og lade kassen sidde inline med ledningen helt oppe ved skoen på skinnen.

I begge ender af kassen går ledninger fra driver ud gennem disse: Link som bærer vægten af lampen. Mellem driver og skinne benyttes en stump almindelig sort lampeledning.

Mellem driver og lampe bruges den medfølgende ledning.

Alle nævnte metoder som ikke indebærer den originale roset med beslag er naturligvis fuskemetoder

Elektronikteknikeren
MartinBaekby

Kære alle


Tak for hurtige og udførlige svar.


Det kunne godt se ud til at jeg har fået mig kørt lidt op i et hjørne. Selve lampehuset kan ikke skilles ad og kan ikke finde oplysninger om at der skulle sidde en indbygget modstand her. 


Jeg overvejer et andet setup, måske I kan være behjælpelige med at vurdere om dette er en mulig løsning:


1. Ned med strømskinnen (som så er et fejlkøb, "hvor der handles, der spildes").


2. Montere hver enkel lampe med rosetten via det medfølgende beslag. 


3. Evt. med hjælp fra en fagmand trække en enkelt ledning fra lampe til lampe og så videre til strømudtaget via samlemuffer ala det jeg har illustreret på denne skitse:


Endnu engang tak for hjælpen. 


Mvh

Martin

Gregeren

Ja, det er den korrekte måde at gøre det på med de spots.

Elektronikteknikeren
Vil du være med? Log ind for at svare.

 

Lignende indlæg

  1. LED Panel med indbygget driver
  2. Støjende LED driver
  3. LED spots i nyt gipsloft
  4. Fra trådpære til led
  5. LED-lysdæmper

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Registrer dig som bruger nu - det er gratis!

Opret profil her

 

Se også...

Find byggemarked

Vi har samlet alle byggemarkeder i Danmark.
Søg på postnummer her:


Se alle byggemarkeder her