Jeg har haft sådan ét på mit tidligere badeværelse (faldstamme fra 1. sal gik igennem ned til kælderen). Som sagt var det gennem et flisebeklædt badeværelse.
Oprindeligt var det af to brede brædder. Ved en renovering blev det udskiftet med to stykker mdf-plade eller lignende. Disse blev behandlet med noget forankringsgrunder af en slags, og senere beklædt med samme fliser som resten af badeværelset. Den dygtige håndværker jeg havde hyret, fik mønstret til at passe med badeværelsets. Det hele blev monteret, så man ved at fjerne én skrue og ved at skære to silikonefuger op, kunne fjerne hele "kassen".
Mens projektet stod på (og den gamle kasse var fjernet, og den nye ikke var monteret endnu), blev jeg klar over hvor meget kassen dæmpede støjen, når man trak ud i toilettet på 1. salen!