De nye krav til isolering gælder først og fremmest for nybygninger.
Energiforbedringer i eksisterende huse er lidt mere uldent når vi bevæger os ud over de teoretiske betragtninger. Problemet er ikke tæthed, men beregning af dugpunktet i et højisoleret hus som bestemmer dampspærrens placering, som igen betinger en diffusionåben ydermur.
Inden vi startede brugte jeg mange kalorier på at undersøge den maksimale isoleringsgrad for de enkelte materialer under de givne betingelser. Rockwool var en stor hjælp, og jeg har givetvis trukket store veksler på deres hjælpsomhed.
For at gøre en lang historie kort, er der overalt mod terræn isoleret med 400mm styrolit + 300mm Leca som kappilarbrydende lag. Det overdimensionerede kappilarbrydende lag skal ses i lyset af at huset er med stråtag og uden tagrende.
Ydervægge er isoleret med 200mm mineraluld, og loft og skunk med 400mm mineraluld.
Ad brandhensyn er etageadskillelsen og indvendige skillevægge isoleret med 125mm mineraluld.
Huset der oprindeligt var på 113m2 er nu på 220m2, men allerede nu er forbruget til varme mere end halveret. Besparelsen bliver endnu større når de sidste projekter er færdiggjort.