Vand og el til opvaskemaskine - er det til stede her?

Godaften :)

Min kæreste har netop besluttet at vi skal have en opvaskemaskine. Det kan jeg sådan set godt se fidusen i, jeg er blot ikke ret meget en håndværker-type.

Har taget nogle hurtige billeder af hvad der er tilgængeligt under vasken, for jeg kan ærligt talt ikke lige gennemskue om der er klar i en sådan grad, at vi kan slippe for VVS'er og elektriker, eller vi skal det helt store show igennem.
Vi bor til leje, og varmemesteren er af den mere anonyme type - I ved, sådan en man ikke kan få fat i. 


Den lille grå kasse i midten ligner jo til forveksling en strømtilslutning, men vel ikke ligefrem et jordet 3-bens stik?


Well, håber I kan hjælpe med svar på dette, sikkert utroligt nemme, spørgsmål. 


Mvh og på forhånd tak,
Mikkel



19 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Der er da helt bestemt strøm inde bag den der lille dims. 

Du har afløb på det hvide dæksel på bagsiden af det hvide rør. I byggemarkedet findes en studs til afløbsslangen som kan skrues på her, istedet for proppen. Det er nemt nok.

Din elinstallation ser ulovlig ud, ledningerne skulle ende i en plast dåse af en art, samt lederne skulle være fremført med kappe omkring, dvs. Ikke læse ledere bag bagbeklædning på skab. Så her har udlejer pligt til at lovliggøre, hvis ikke det da er en andel/ejer.

Du har også vand tilgængelig i skabet, men også her foregår der noget fusket med det grå jernrør som går ned i ingenting. Denne skal også lovliggøres og afsluttes korrekt i en hane, hvorpå vandtilførslen tilsluttes.

Når disse forhold er bragt i orden, er det nemt at installere en vaskemaskine.

Så du må have fat i ham den anonyme...


Elektronikteknikeren

Ledninger skal ikek have kappe på i en eldåse. Så elinstallationen er sådan et god nok, Det er et udtag som blot sidder lidt løst, så hvis den bliover skruet fast i den underliggende dåse er det ok. 

Der må nødvendigvis sidde en hane oppe i T stykket. ellers ville vandet fosse ud. Så det er også ok. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik

Jeg så dækslet som værende et stykke spånplade dækkende for ledninger uden for dåse. Dette er måske ikke tilfældet?

Og det galvaniserede rør er no go idet der anvendes kobber forinden.

Og så er det svært at se på billedet hvad det er for et t-stykke/ventil der er tale om, da en almindelig kuglehane uden kontraventil ikke er tilladt.

Jeg vil gerne bede om nogle bedre belyste billeder.


Elektronikteknikeren

Nu kan jeg godt se at det er en eldåse der er tale om, men det ser ud til at være enkeltledere i tilgangen bag dåsen? Dvs uden kappe.

Er godt klar over at kappen ikke skal være inde i dåsen, men skal være ført med ind.


Elektronikteknikeren
Annonce

 Nu kan vi så ikke se om kappen eller røret er ført ind i underlaget, som komfurudtaget i øvrigt burde være fastgjort til. Der mangler også ventiler før tilslutningen af blandingsbatteriet. Kontraventilen kan være placeret et andet sted end ved aftapningen. Hvis vandets gennemstrømningsretning er fra stål til kobberrør, skulle det ikke være noget problem.


fase

Det er en sparsommelig installation. Men: Det nødvendige er fremført. 

El blev allerede påtalt. Den endelige afgørelse om hvad der er lovligt må falde når dækslen er af og man kan se om dåsen danner en fuld doppel isolering. 

Den hvide PVC vandslange er forhåbentlig ikke tilsluttet et tappested til drikkevand - medmindre altså udlejeren har "Godkendt til drikkevand" certifikat. De hvide PVC slager jeg kender er ikke "Godkendt til Drikkevand" og må kun bruges til tilslutning af toiletter. Novoflex SPX er til gengæld "Godkendt til Drikkevand". Hold udkig efter "Dråbemærke", eller det gamle va-mærke.

Der mangler selvfølgelig en vandhane med kontraventil til at tappe vand til opvaskemaskin og eldåsen skal ombygges til et stikkontakt med jordben. Så er du kørende. 







Det ser ud til at være fra wicu rør altså kobber og hernæst stål. Det er fyfy.

Men flere og bedre billeder vil gøre underværker


Elektronikteknikeren

Tak for svar! Jeg må prøve at tage nogle bedre billeder senere i eftermiddag. Ville I vurdere at det er noget jeg hurtigt kan klare selv, eller vil det være penge givet godt ud at få en VVS eller elektriker ud og fikse det?


Kommer an på billeder, men jeg ville nok anbefale at en VVSer kiggede på vandforsyningen.


Elektronikteknikeren
Der er yderligere 9 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis