Ny Fuga

Hej

Jeg er ved at renovere de fleste rum i mit hus. I den forbindelse sætter jeg Fuga Baseline 63 rammer på alle stikkontakter.

Det er pladevægge, så der er brugt de blå forfradåser.

Men nu er LK kommet med en ny version af Fuga-serien. Der er bl.a. nye dåser og nye rammer. De gamle rammer bliver tilsyneladende videreført, men det gør de gamle forfradåser ikke. De bliver erstattet af de nye Fuga Air, som nu skal bruges til pladevægge.

LK har lavet et skema der viser kombinationsmulighederne mellem de nye og gamle komponenter:  http://www.lk.dk/globalassets/pdf-arkiv/download/artikler/kombinationsmuligheder-lk-fuga-og-lk-fuga-air.pdf

Det viser at de gamle rammer passer i de fleste dåser. Men desværre ikke i de nye Air forfradåser.

Så hvad gør jeg ved resten af min renovering? Jeg vil jo gerne have de samme rammer i alle rum.

Jeg kan selvfølgelig genbruge nogle af de eksisterende dåser, men jeg får nok også brug for nye stikkontakter. Jeg har overvejet at købe nogle af de gamle dåser inden de er udsolgt, men jeg har endnu ikke helt overblik over hvad jeg skal bruge.

Mvh. Palle Dam

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Hvorfor tror du at de gamle forfra dåser sådan lige forsvinder, fordi der kommer en ny serie? Ellers laver JoEl vel stadig de grå forfra dåser, som kan købes i Jem&Fix.


fase

Grunden til at LK har indført de nye Air forfradåser er at der er kommet ændringer i den europæiske EN standard: http://www.lk.dk/support/nyheder/Ny_forfradaase

Det er ikke en egentlig lov, men det er tæt på. Så måske går de andre producenter i samme retning. JO-EL er jo ejet af Schneider, som også står bag LK.

I mellemtiden har jeg læst Wattoos beskrivelse af de nye dåser: https://www.wattoo.dk/fuga-air-forf...1017059373

Der står, at de passer til de gamle ramme, hvis man forsænker dåsen 1 mm. Men så vidt jeg har forstået reglerne må elmateriel kun bruges som producenten foreskriver. Og der står ikke noget om dette "trick" i LKs montagevejledning: http://www1.lk.dk/katalog//vejledning/019D907522_00.pdf. Så jeg ved ikke om det er lovligt at gøre det på den måde. Og hvordan laver man lige denne forsænkning så dåsen sidder ordentligt? De nye dåser har så vidt jeg kan se kun en lille understøtning af kanterne.

Palle Dam

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her

En ændring af en standard er som sådan ikke en lov, men for at få materiel, som opfylder nogle bestemte krav som her til luftgennemstrømning, er det nødvendigt med nogle standarder. Jeg mener, der er jo også standarder for mål, gevindstørrelser osv. Så som sådan kan man godt betragte en standard som en lov, der gør at vi taler om det samme, når vi f.eks handler med hinanden, eller skal sætte ting sammen, selvom delene er købt forskellige steder.

At forsænke dåsen en mm. er ikke en konstruktiv ændring, fordi du ikke ændrer materiellet. Du kunne bruge den orange forfra dåse i stedet for den blå. Se instruktionsvideoen fra LK.

I instruktionsvideoen er vist et værktøj til at bore hullerne til den orange forfradåse, som gør at dåsen er plan med underlaget og dermed kan spartles over og være fuldstændig plan med væggen. Så dermed burde dit problem være løst.


fase
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også