Det ligner traditionelle dybe, håndstrøgne danske vingesten til understrygning, som dem man anvendte for 100 år siden. (Moderne vingesten har ikke det samme smukke, dybe tværsnitsprofil). Hvilket teglværk, de stammer fra, er ikke til at sige. Hvis du skal udskifte sten, må du nok regne med at finde dem brugt. Prøv at kontakte Raadvad-Centeret eller Hverringe; de kan sikkert henvise dig til en forhandler.
På hvilken baggrund vurderer du, at taget er nedslidt i en sådan grad, at hele taget skal skiftes? Det har kraftig patina og begroning, javel, men er det decideret utæt? Er tagstenene gennemtærede eller knækkede? Du skal selvfølgelig sikre dig at taget er tæt, så der ikke opstår alvorlige problemer. Men kunne man forestille sig, at man foretog en nænsom afrensning og en tilsvarende nænsom istandsættelse? Hvis det er muligt, vil det nok være den bedste løsning.
Her er lidt nyttig information fra Slots- og Kulturstyrelsen: https://slks.dk/fileadmin/user_uplo...getegl.pdf