Først og fremmest: ro på! Jeg kan se du virkelig har været rundt i alle skrækhistorierne. Det er du slet ikke nået til med dette projekt. Langt fra.
Det der er hele humlen i det, er hvorhenne dugpunktet ligger. Dvs. den damp som opbygges inde i rummet og trykkes ud gennem konstruktionen og derefter fortætter. Det helt store spørgsmål er hvorhenne det sker, og det vil alle dage være en variabel indeholdende temperatur indendørs og udendørs samt udledning af fugt, ventilation osv.
Problemet i dag er at man har nået så store isoleringstykkelser og så lille varmetab, at der ikke hverken er varme eller tryk nok til at transportere fugten ud af konstruktionen. Derfor fortætter dampen indeni konstruktionen, og så har vi katastrofen - men her snakker vi altså også isoleringstykkelser på +300mm.
Så længe du ikke går amok med isoleringen, så vil en del af varmen stadig nå med helt ud til ydersiden af konstruktionen, og dermed også være med til at fordampe fugten.
Dampspærre er der for at holde fugten væk fra konstruktionen, så den i stedet kan ventileret bort gennem vinduer, aftræk og/eller ventilationsanlæg, og den er der nogle få meget vigtige tommelfingerregler for:
•den skal ALTID ligge på den varme side. Hvis der er tvivl om hvor det er, bør man kontakte en ekspert, og evt. udelade den.
•som du ganske rigtigt selv påpeger: max 1/3 inde fra den varme side.
•den skal være så sammenhængende og tæt som overhovedet muligt - her stiller du fuldt berettiget spørgsmål ved de gennemgående bjælker. Man kan sørge for at fylde evt. revner i bjælkerne ved gennemføringen i dampspærren, og dernæst sørge for en tæt samling, enten med formålsbestemte kraver af neopren (dafa), eller ved at klæbe dampspærren fast med folieklæber og siden klemme den fast oveni med påsømmede lister.
•undgå så vidt muligt gennemføringer i dampspærren. Sørg for tætsluttende membraner hvor det ikke kan undgås, og her er reglen 1rør - 1 membran. Membranerne er ikke tætte hvis flere rør, kabler eller slanger ligger op ad hinanden.
•sidst, men absolut ikke mindst: der må ikke forekomme dobbelt dampspærre. (Ingen regel uden undtagelse: radonspærre og fugtspærre under flydende trægulv er en godkendt konstruktion fordi der ikke indgår organisk materiale i den - først på den varme side, hvor trægulvet ligger.) ...her kan man især komme galt afsted ved lette konstruktioner, hvor der normalt placeres en dampspærre, som f.eks. i et badeværelse, hvor der også skal være vådrumsmembran - dét bliver at betragte som dobbelt dampspærre, og er noget man skal holde sig fra. Særlige forholdsregler skal antages ved sådanne sammenbygninger.
...husker man på det, så kommer man rigtig langt, men det kræver også at man, som du allerede har, har det i baghovedet gennem hele projektet.
Isoleringen bliver mindre effektiv når den klemmes, så 45mm i 35mm mellemrum er ikke at anbefale. Den skal ganske vist helst sidde en lille smule i spænd fra side til side, således at samlingerne er tætte, men i dybden skal den passe.
Hvis du er nervøs for om de eksisterende 75mm er effektive, så kunne du jo øge tykkelsen fra de 45 til 75 eller 100mm bag skelettet. Umiddelbart ville jeg nok selv gå efter de 75 for bedste kompromis mellem plads og effekt, men det er jo lidt svært.
Mht. den malede mur, så giv den en ordentlig omgang med et sømbræt (ja - det er lige så simpelt som det lyder: en stump bræt med en masse spidse søm i), så malingen bliver brudt, og den ikke længere agerer som tæt spærre. Malingen skal ikke fjernes helt, men der skal blot sikres diffusion.