Ombygning af mindre badeværelse

Hej,

Jeg skal renovere et badeværelse på under 3,25 kvm. I den forbindelse skal rummet vådrumssikres med membran. Jeg er dog blevet i tvivl om, hvor stor del af badeværelset, hvor der skal være fliser på væggene i forhold til lovgivningen, og hvor højt det eventuelt skal gå.

Så vidt jeg kan læse, tæller hele rummet som vådrumsområde på grund af størrelsen. Men skal fliserne gå lige så højt på væggen i bruseområdet som udenfor?Og hvilken højde skal det i så fald være?

Håber nogen kan være behjælpelig omkring dette?

På forhånd tak

Morten

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Der er ingen krav om fliser nogen steder. Du kan bruge vinyl, malet glasfilt eller hvad du har lyst til. Bare vådrumssikringen lever op til kravene, og overfladen kan tåle vandet (malet glasfilt i selve brusenichen holder nok ikke i længden). 

Vådrumssikringen skal være på hele gulvet og ~10 cm op ad væggen hele vejen rundt - husk manchetter/armeringstape ved afløb og kanter. Brusenichen skal have membran helt til loftet, og når rummet ikke er større ville jeg også lægge membran på hele væggen/væggene, som udgør nichen. Der er dog en regel om, at hvis du afskærmer nichen med en væg, kan du stoppe membranen dér.

I vores eget badeværelse har vi fliser op til ca 190 cm, og så glasfilt med vådrums-godkendt maling der over. Fliserne er kun i selve nichen, som er i hjørnet af rummet. Ca 80 cm i begge retninger fra hjørnet. Så er der en 80cm glasvæg til at afskærme den ene retning, og et badeforhæng udgør den anden afskærmning. Dvs. lige udenfor nichen er væggen med malet glasfilt, lige som i resten af rummet.

Gulvet er selvfølgelig med fliser.


Laver alt selv - koste hvad det vil!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også