Vi er ved at rydde vores brændeskur i det hus, vi flyttede ind i sidste år. Det hele skal ryddes, da vi skal have ordnet fliserne og derefter fyldt skuret med brænde til vinteren.
Bagerst i hjørnet af skuret lå en bunke fliser, som jeg havde mistanke om gemte på et bo med humlebier - og ganske rigtigt. Jeg har fjernet de øverste lag og kan se en gammel rede - formentlig mus, og humlebierne kravler herind og man kan høre en masse summen, hvis man rører mere ved fliserne. Jeg tør ikke fjerne flere fliser, for jeg vil helst ikke forstyrre dem mere lige nu og slet ikke gøre dem vrede.
Jeg elsker humlebier og ved, at de er nyttige, men vi bliver nødt til at få fjernet boet. Jeg har forsøgt at læse mig til gode råd, men fandt ingen vi kan bruge i en situation som vores. Har I kloge folk nogle råd? Vi skulle have været færdige med arbejdet i dag, men må vente lidt med resten.