Drive bolt ud af rendegraver arm.

Hej LDS'ere..

Ja det er jo ikke en bil, men den har da 4 hjul
Jeg har en utæt cylinder til udskuddet på min gravearm, tidligere ejer har prøvet at svejse det udefra, men det var uden held, og så skal cylinderen ud, så man kan komme til at slibe ordenligt ned, og så begynde forfra.

Men så kommer det første problem, cylinderens ene bolt sidder uhjælpelig fast. I kan se det her:

Jeg har som I kan se prøvet med varme med en ilt/ace brænder til det hele var kogende Men alligevel kan jeg ikke slå bolten ud. Jeg har også prøvet at bore et hul, så jeg kan få rustopløser derned, men der må være en foring lige før jeg rammer bolten, fordi boret stopper bare, og så sker der ikke mere..

Hvad hulen gør man så lige? Jeg ville prøve at skære bolten over med min bajonetsav, men den laver ikke mærker i bolten, den må være hærdet på overfladen.. Jeg har for sjov prøvet om jeg kan bore i den fra siden, og det kan jeg godt.. men problemet med at bore den ud, er at jeg ikke har udstyr der kan håndtere så store bor! :/

Hvad har I af gode råd op lager?

 


Mvh

Morten

18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Sidder bolten fast i stemplet, eller ude i armen?

Det hele er vel for stort til at få op i en hy. presser ??

Var det mig ville jeg finde en stor aftrækker gerne en hydrauisk, som kan gå rundt om armen, og presse på bolten ( 1 på billedet)

Du kan også svejse en stor møtrik på ved "1" og bruge en bolt som aftrække

Endelig kunne du jo snitte bolten over med en vinkelsliber ved "2" (Hvis der er plads)

 


Vi prøver igen, i morgen --
Bolten sidder fast i stemplet desværre. Og ja det er jo hele gravearmen der skal af så, så det ville jeg meget gerne undgå! Det men hydrulisk presse har jeg prøvet, men det jern jeg kunne svejse sammen til en ramme kunne ikke holde til de 3 tons min donkraft kunne presse.. Men Det kunne jo forsøges igen. Spørgsmålet er om 3 tons overhovedet er nok :/ Uhh det med ideen om en møtrik, er måske slet ikke så dum, den vil jeg lige se om jeg kunne udføre. Ja der er plads til en lille vinkelsliber, den tanke har også strejfet mig, men klingen er ikke lang nok til at få skåret bolten helt over!

Men måske det med møtrikken og en røvfuld varme vil kunne gøre tricket

Tak for ideerne Jens

Mvh

Morten

Hej
Jeg ville absolut ikke begynde at skære i bolten.
Der sidder en hård bøsning, som du selv har opdaget.
Grunden til den sidder fast er nok at der er blevet slidt kanter på bolten.
Du har vel sat cylinderen i flydestillng/ taget slangerne af?

Få en hjælper til at vrikke med et koben mens du banker på bolten.
Måske skal du have en 3. hjælper. En der vrikker i cylinderen. En der holder en dorn/pi med en stor polygrip tang(for hans fingres skyld) og dig der svinger hammeren. En stor sten hammer er passende.

Forresten, og det vigtigste.
Du har vel sikret dig at du har udtaget alle sikrings elementer? Pinol skruer, splitter, sikringstråd osv.
Led ALLE leder og kanter igennem, gør det mindst 2 gange. For der sidder med bestemthed noget der holder bolten på plads.
Og endeligt. Når du har hamret dig gul og blå. Og SIKRET dig at du har udtaget alle sikringes elementer.
så kan jens' løsning med at svejse en møtrik på være udemærket. du skal op i den største størrelse der er muligt.
en 16 mm bolt kan eks. trykke omtrent 16 tons. Men du skal da sikrer dig at der ikke er lavet således, at bolten kun kan komme en vej ud.
Skal du ud at svejse en møtrik på, så som nævnt vælg den så stor som mulig, er du oppe i en M20 bolt så gerne med fingevind eks M20 x 1,5.
Uanset hvad gevind du vælger, så smør bolt og møtrik grunding med fedt, gerne molykote eller lignende.

Vi prøver igen, i morgen --
Annonce
Og forsøge og banke bolten ud er no no nogo. Lav en presser med en stor møtrik/bolt og et kraftigt stykke ujern samt giv "stemplets" bøsning varme, så skal du nok få den presset ud.

PS. Forhåbentlig ved du, det ikke hjælper noget og varme på selve "bolten" idet den så udvider sig og kommer til at sidde endnu mere i spænd.

Pøj pøj til.

Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Dejligt med en masse input, Der sidder en låsering i hver side af gravearmen, og de er selvfølgeligt begge fjernet. Jeg vil gå på jagt efter en M20x1,5 bolt og så prøve den vej. Og jeg varmer selvfølgeligt kun på cylinderen. Jeg vender tilbage når det er prøvet

Mvh

Morten

Nå, der er ikke vundet nogen kamp endnu.. Jeg fandt en M20 bolt med møtrik. Først svejsede jeg møtrikken direkte på, de svejsninger knækkede hurtigt! Nå, så skar jeg en afstands skive til, og svejsede møtrikken på, og svejsede så det hele på armen, og så blev der varmet godt op, og så gik jeg all in med en forlænger på M20 bolten, og da jeg kom til punktet hvor jeg måtte hoppe for at lægge vægt i stangen, bum så knækkede der igen en svejsning Nu prøver jeg en sidste gang i morgen, og virker det ikke, så finder jeg noget klinge der kan skære den over, og så kan jeg få cylinderen ud, så kan den komme i en presse.. Den bolt har også siddet der de sidste 27år

Mvh

Morten

Hvad er det for et svejseværk du bruger, siden at svejsningen ryger. En lille "hobby" co2 svejser på 140 amp er ikke meget værd til dette. Så er en tilsvarende elektrodesvejser bedre.
Når nu du får svejst din møtrik ordentlig fast, og du ikke kan spænde mere, så giv bolten et ordentligt "dask" i enden med en ordentlig forhammer - ja der skal slåes hårdt. Så prøv at spænde lidt igen.

Søren O

Jeg bruger et 380V elektrode svejseværk, det har stået på styrke 6/8, men i morgen bliver det 8/8, fuld skrald.


Mvh

Morten

Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis