Defekt kontraventil i blandingssløjfe

Hej,

Jeg har henover sommer og efterår haft et problem med ringe udnyttelse af fjernvarmen / for lav afkøling. Jeg har blot en varmtvandsbeholder (VVB) og gulvvarme tilsluttet fjernvarmen. Min egen mistanke er, at kontraventilen der sidder som en del af blandingssløjfen til gulvvarmen lukker en smule vand igennem den forkerte vej, når der ikke er cirkulation på gulvvarmen.

Jeg har forsøgt at slukke gulvvarme-pumpen og lukke for vandet til VVB - og stadig målt et forbrug på omkring 85 liter i timen med en afkøling på 1 grad. (Fremløb er ganske høj - oppe omkring 70 grader, husker jeg ret). Først da jeg helt lukkede for hanen til gulvvarmen faldt forbruget til 0.

 

Spørgsmålet:

Er det muligt / sandsynligt at der kan opstå en sådan defekt / "intern lækage" i en en-vejs- / kontra-ventil? Kan der være andre forklaringer?

 

Systemet med lidt annotationer - visse detaljer er skjult i isoleringen og farve-valgene er ikke gennemtænkte, men jeg håber, det giver mening til trods Og at det uploadede billede er læsbart.

 

Bemærkninger:

  • Jeg har oplevet, at røret ved punkt A var koldt (returvand fra gulvvarmen), mens røret ved punkt B var brand-varmt (hvor returvandet skulle "dele sig" mod hhv retur til fjernvarme og blanding med frisk fjernvarme). Her ser jeg netop situationen med én grads afkøling for hele systemet.
  • Hvis gulvvarmepumpen kører, ser jeg typisk en rimelig afkøling og i disse kolde dage har jeg flere døgn haft afkøling over 40 grader. I indeværende regnskabsperiode er min periode-afkøling (siden april) dog nede omkring 23 grader.
  • Problemet opstår antageligvis kun når fjernvarme-termostaten er åben, altså når fremløbet til fjernevarmen er for kold. Men hvis alle teletater er lukkede, bliver fremløbsvandet nede ved termometeret jo koldt uden udskiftning af vandet - intet problem, hvis kontraventilen virkede - men som jeg oplever det, har jeg desværre et konstant forbrug, når systemet burde lukke af.


Mvh

Torin

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Og et tillægsspørgsmål er selvfølgelig om det er en VVS'er eller hvordan jeg evt selv kan angribe udskiftningen af ventilen.
Hvis keglen, der skal lukke i den ene retning, sætter sig fast i åben stilling, så 'Ja'.
Ja en kontraventil kan sagtens sætte sig fast.

 Der er intet der er umuligt, det umulige tager bare lidt længere tid.

Prøv at give den et par klask med en gummihammer... ikke for at lave en rep. på den.. men det ofte få den til at virke igen hvis det er noget skidt der har sat sig fast i "sædet".. // Jan
Annonce
Hej alle tre,

Tak for svarene! Jeg forsøger at banke lidt på den, og holder øje med situationen.
Baare lige en follow up: Banke-tricket virkede desværre ikke, så i dag havde vi en VVS'er forbi, og han skiftede ventilen, der ganske rigtig viste sig at have sat sig fast. Endnu engang tak!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis