Jeg går ud fra at vi taler om et lysrørsarmatur.
Og ja da tag det bare ud - dit lysrør vil lyse endog særdeles meget hvis du kører den direkte på 230 Volt. Men det vil kun holde nogle få sekunder, så det får du ikke meget glæde ud af.
I en glødelampe er der en tråd f.eks. Wolfram. Det bliver naturligvis lysende varmt når der går en strøm igennem. Men samtidig stiger modstanden i den, så strømmen ikke fortsat stiger. Man siger den har en positiv modstandskarakteristik, og det finder en balance så den bruger præcis f.eks. 60 w.
I et lysrør er det fortrinsvis kviksølv dampe der får det til at lyse (+ noget pulver belægning så det bliver synligt lys). Men kviksølv har negativ modstandskarakteristik. Altså det bliver varmere når der går en strøm, strømmen stiger og det bliver endnu varmere o.s.v indtil der destruerer sig selv. Derfor sidder der en spole som passer sammen med lysrøret så der præcis går den strøm der skal. Samtidig har en spole den egenskab at der kan komme en stigende spænding hvis man kortvarig afbryder den. ( ekstrem eksempel er tænspoler i bilen) Det hjælper så på tændingen af lysrøret når glimtænder blinker et par gange. Det hele kører naturligvis på vores 50 Hz strøm. Sændingen over lysrør er ca. 140 V normalt men måske kortvarig 500 V under tænding.
Et lysrør er mere effektiv ved en meget højere frekvens, det holder længere og starter med det samme. Derfor laver man HF spoler (højfrekvent spoler) , som ikke er spoler men noget elektronik der sætter frekvensen op med måske en faktor 1000. OG som samtidig holder strømmen på et passende niveau så lysrøret ikke ødelægges.
Det er det samme med andre lamper med metal dampe f.eks. højtryks natrium (de gullige der bruges til gadelys ) De skal også have en spole der begrænser strømmen.
Når vi taler om LED rør kan man tage spolen ud af armaturet, men det er fordi der sidder elektronik i selve røret der har tilsvarende egenskaber.
Så NEJ man har ikke sat spoler i armaturer bare for sjov.